»Aussie, Aussie, Aussie! Oi, oi, oi!«. Som ved enhver anden glædelig begivenhed, hvor Australien har gjort sig heldigt bemærket, lød råbet også ud over Amalienborg Slotsplads, den dag tiden stod stille, og nationen endelig fik forlovelsesringen og kronprins Frederiks kærlighed at se. Ingen sejr uden råbet En flok australiere var mødt op for at fejre den store dag og brølede entusiastisk råbet ud over slotspladsen til uvidende danske tilhøreres store forundring. Men sådan er det med australiere. Ingen australsk sejr, det være sig i sport eller kampen om en kronprins' hjerte, uden råbet. Og sådan skal det blive ved med at være, har en australsk vvs-mand besluttet. »Aussie, aussie, aussie! Oi, oi, oi!« skal være synonymt med den australske fædrelandsstolthed, og selv om det ikke oprindelig indgik i planen, kan Mary Donaldson måske være med til at sikre det. Greg Davies fra Melbourne har netop taget patent på råbet for at sikre det mod den for ham meget tænkelige situation, at en udenlandsk virksomhed vil »udnytte det australske råb«. Vvs-manden har sammen med sin hustru investeret godt 20.000 kroner i at sikre sig rettighederne til råbet og insisterer på, at det skam ikke er for egen vindings skyld, men ganske enkelt for at gøre den australske nation en tjeneste. Råbet er australsk og skal forblive sådan. Det skal promovere australske produkter og gøre australierne stolte af deres land. Ikke den store succes Foreløbig har familien Davies imidlertid ikke haft den store succes med at udbrede sloganet. Der har ikke været nævneværdig rift om de omkring tusind klistermærker, der er blevet fremstillet med råbet, og selv Greg Davies' egen brug af klistermærkerne har været lidet succesfuld. »Vi skiftede vores slogan på vvs-vognen ud med de nye klistermærker, men ingen har rigtig bemærket det endnu. Måske er det, fordi det gamle slogan 'On tap, 24 hours', var skrevet med større bogstaver«, funderer Greg Davies, som dog ikke har opgivet endnu. Han ser store muligheder for at udbrede sloganet ved at kontakte offentlige myndigheder og kendte personligheder og satser blandt andet på at kunne promovere råbet under Commonwealth Legene i 2006. Han har været i kontakt med den australske turistminister, som dog ikke har vist den store entusiasme. Endnu. Hvis Mary Donaldson ønsker at benytte sig af 'Aussie, aussie, aussie! Oi, oi, oi!', for eksempel i sit våbenskjold, skal hun blot henvende sig , siger Greg Davies. Hvis hun er heldig, kan hun måske få et par af de grønne klistermærker med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








