Forinden havde den dengang 40-årige instruktør allerede signeret flere kortfilm og tre tv-film, og trods gennembruddet med sin første 'rigtige' film er Petzold ikke færdig med at instruere til den lille skærm. Siden 'Die innere Sicherheit' har han indspillet endnu to film for tv, men begge blev vurderet for gode til at starte karrieren i fjernsynet, så både 'Toter Mann' og 'Wolfsburg' sluppet løs i biograferne og på de internationale filmfestivaler. Petzolds film trækker ikke overvældende på tv-dramaturgiens skabeloner, men kendetegnes snarere af en nøgtern, nærmest kølig stil, hvor drifter og lidenskaber ikke eksploderer på lærredet, men oftest nøjes med at pulsere under overfladen. Som han selv siger, er tv-mediet nogle gange en velsignelse for en instruktør. På den ene side behøver han ikke indlede en film med et grusomt seksual-mord, på den anden side slipper han uden om Dogmefælden og er ikke tvunget til at indspille en hel film for 99 euro. I stedet får han ro til koncentration, og den forplanter sig til lærredet. Petzolds film demonstrerer, hvordan man med enkle midler kan opbygge en spænding. Uden for megen overflødig snak (og underlægningsmusik) er det i mimikken og gestikken, at den egentlig dialog finder sted.