Første afsnit af Krøniken var slet ikke tekstet flere steder i landet, og de følgende afsnit manglede undertekster i flere scener. Det er for dårligt, mener Landsforeningen for Bedre Hørelse, der nu beder kulturministeren gribe ind over for DR. »Danmark er et rent u-land« »Danmark er et rent u-land, hvad angår tekstning og service til især de døvblevne (folk, der er blevet døve efter fødslen, red.), og svært hørehæmmede, som er 100 procent afhængige af tekster, og derudover er der ca. en halv million danskere, som har problemer med hørelsen og derfor har glæde af tekster«, skriver foreningen i et brev til kulturminister Brian Mikkelsen (K) og Danmarks Radios generaldirektør Christian Nissen. Baggrunden er, at foreningen har modtaget mange henvendelser fra døve, der undrer sig over, at første afsnit af Krøniken ovehovedet ikke var tekstet. De følgende afsnit har været tekstet, men flere hele sætninger i dialogen er klippet ud, så døve ikke får den samme oplevelse af serien som hørende. DR skal forbedre undertekster Ifølge public service kontrakten skal DR forbedre servicen til de døve fra 1. januar 2003 til udgangen af 2006. Foreningen er skuffet over, at det endnu ikke er sket. Det har konsekvenser - også for døves nyhedsforbrug: »Vi må sande efter det første år, at der ikke er sket forbedringer af det store - tværtimod oplever vi den ene frustration efter den anden på grund af den for ringe tekstning. Af samme grund har mange opgivet at se tv-avisen og nøjes med teksttv-siderne. Vi vil gerne have samme rettigheder som hørende til at se billeder, samtidig med at der bliver undertekstet. Vi er også licensbetalere«, skriver foreningen. Fik bægeret til at flyde over Oplevelserne med Krøniken fik ifølge Inga Jensen, der er formand for foreningens døvblevneafdeling, bægeret til at flyde over. Hun undrer sig over, at Danmarks Radio ikke bruger det samme hurtigskriver-system som deres svenske kollegaer, der ifølge Inga Jensen tilbyder en langt bedre service til døve og hørehæmmede. Med det svenske system ville de døve seere ikke gå glip af en så stor del af Krøniken, mener hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Og det bliver et problem for samfundet meget snart«
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.