To mænd, som blev seksuelt misbrugt af Jesse Friedman tilbage i 1980'erne, har skrevet et åbent brev til Oscar-komiteen, hvori de protesterer imod, at komiteen har nomineret dokumentarfilmen 'Capturing the Friedmans' til en Oscar. Ifølge nyhedsbureauet AP hævder de to, som er hhv. 24 og 27 år, og som underskriver sig som studerende og forretningsmand, at Jesse Friedman bliver gjort til en berømthed på grund af filmen. Blandt favoritterne 'Capturing the Friedmans' af instruktøren Andrew Jarecki er blandt favoritterne til at få en Oscar natten til 1. marts i Los Angeles. Filmen har allerede vundet førsteprisen for dokumentarfilm på årets Sundance Film Festival, og New York Film Critics Circle har udnævnt den til bedste nonfiction-film. Filmen gennemgår sagerne mod Arnold og Jesse Friedman, en far og søn fra Long Island, som i 1988 blev dømt mellem 6 og 18 års fængsel for seksuel udnyttelse af snesevis af drenge, som de underviste i computere i deres hjem. Jesse Friedman var 19 år, da han indrømmede misbruget af de mange drenge. Han blev løsladt, efter at han havde afsonet 13 år, og bor nu på Manhattan. Faderen, Arnold Friedman, blev ikke alene dømt for pædofili. Han indrømmede også, at han havde distribueret store mængder børnepornografi via e-mail. Han døde i fængslet i 1995. Oscar med bismag »Hvis denne film vinder en Oscar, sker det på bekostning af de klagende stemmer fra misbrugte børn, som må forstumme endnu en gang. Akkurat som vores stemmer forstummede for 16 år siden på grund af trusler fra vores plageånder Arnold og Jesse Friedman«, fremgår det af brevet, som AP er i besiddelse af. Instruktøren Andrew Jarecki siger derimod, at hans film er objektiv. »Det har ikke været min intention at lave en film, der forsvarer Friedman og søn. Og det er den heller ikke blevet«, sagde han i begyndelsen af ugen. Ikke desto mindre har den 34-årige Jesse Friedman nu ansøgt om at få sin sag genoptaget for at blive renset for de anklager, han i sin tid blev dømt for. I sin ansøgning peger han netop på 'Capturing the Friedmans' som et nyt og vigtigt dokument i sin sag. Ydermere har Andrew Jarecki i et tidligere interview med The Associated Press sagt, at han støttede Friedmans ansøgning om at få sagen til at gå om, og at »publikum forlader biografen overbeviste om, at Jesse ikke fik en fair sagsbehandling«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen