Ingen udenlandske museer har meldt sig som interesserede i at overtage den kontroversielle kunstudstilling 'Making Differences' på Historiska Museet i Stockholm. Udstillingen, der lukkede lørdag, har lige siden åbningen 17. januar været et enormt tilløbsstykke, ikke mindst på grund af den meget omdiskuterede kunstinstallation 'Snehvide og sandhedens vanvid', der fik den israelske ambassadør i Stockholm, Zvi Mazel, til at gå amok. Men netop dette kunstværk, hvor et portræt af den palæstinensiske selvmordsbomber Hanadi Jararat sejler stille rundt i et blodrødt bassin, vurderes af kunstneren Dror Feiler som den mest oplagte årsag til, at museer rundt om i verden holder sig tilbage. »De tør vel ikke udstille det«, siger han beklagende, »der kan jo følge problemer med, selv om det aldrig har været min hensigt af forvolde problemer«. Manson og Røde Khmerer Efter episoden med den israelske ambassadør og flere andre forsøg på hærværk og chikane har 'Snehvide og sandhedens vanvid' ikke bare været bevogtet af det svenske sikkerhedspoliti; den har tillige været indhegnet af massivt tovværk. Således har publikum været nødt til at betragte installationen på mange meters afstand under hele udstillingsperioden. Til gengæld har alle haft mulighed for at komme tæt på udstillingens øvrige indslag, der alle handler om folkemord, lige fra dem, der blev begået af medlemmer af amerikanske Charles Mansons hippiekult til de Røde Khmerers nedslagtning af Phnom Penh i 1975. Nogle af indslagene er prisbelønnede fotografier, andre er dokumentaroptagelser og videoinstallationer. »Vi så naturligvis gerne, at udstillingen kom videre ud i verden, så diskussionen om, hvordan vi forebygger folkemord, ikke stopper her«, siger projektkoordinator Birgitta Hallerström Wallin. Hun har både været med til at sammensætte udstillingen på Historiska Museet og den svenske regerings internationale konference om folkedrab, som har fundet sted i samme periode. Også hun beklager, at der ikke har været konkrete ønsker fra andre lande om at sætte udstillingen - eller dele af udstillingen - op. »Det er en utrolig vigtig diskussion, ikke bare mellem unge, men mellem alle generationer, og jeg vil gerne understrege, at udstillingen er fleksibel - den kan sagtens bruges i andre sammenhænge. Det vigtigste er, at den får mulighed for at blive set af mange flere«.