Brikkerne til den tredje omgang af Radar er efterhånden ved at falde på plads. Den elektroniske kulturbegivenhed, som blandt andet Roskildefondens Støtteforening (Roskilde Festival) og spillestedet VEGA står bag, har holdt flyttedag. I 2003 lå festivalen, som har som mål at samle elektronisk musik, kunst og teknologi i Øresundsregionen, i september, men i år er den flyttet til foråret og udvidet til fire dages udforskning af elektroniske udtryksformer. Radar 2004 afholdes fra 1. til 4. april og de første navne er ved at være på plakaten til begivenheden, som med Vegas involvering som medarrangør, har sit naturlige udgangspunkt i Musikkens Hus. Et af de helt store hovednavne i år bliver en af den elektroniske musiks pionerer, britiske Lamb, der er aktuelle med albummet 'Between Darkness and Wonders'. Lamb spiller på festivalens første dag, 1. april, i Store Vega. Også nogle af de store danske navne på den elektroniske scene, er at finde på festivalen. Foreløbigt er der annonceret dobbeltkoncert med Blue Foundation og Opiate i Lille Vega lørdag 3. april. Blue Foundation kommer i februar med deres andet album 'Sweep Of Days'. Nye navne vil løbende blive annonceret på Radars website.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce