Det kinesiske nytår fejres verden over i de kommende 14 dage med fester, god mad og små gaver - typisk mindre pengebeløb i små, røde pakker. Følger månekalenderen Nytåret følger den såkaldte månekalender, som er verdens ældste kalendersystem. Det går helt tilbage til år 2600 før Kristus, da kejser Huang Ti indførte systemet. Kalenderen følger månens kredsløb, og derfor falder det nye års første dag på varierende datoer mellem den sidste uge i januar og midten af februar. Kalendersystemet har et 12-årigt forløb. Ifølge overleveringen hidkaldte Buddha alle dyr, inden han rejste fra Jorden. Kun 12 af verdens dyrearter mødte imidlertid op for at ønske ham god rejse, og det er disse 12, der figurerer i kalendersystemet: rotten, oksen, tigeren, haren, dragen, slangen, hesten, geden, aben, hanen, hunden og vildsvinet. Ved kejserdømmets fald i 1912 ophørte det gamle kalendersystem med at være det officielt gældende. 1,9 milliarder rejser I Kina ventes nytåret at føre til et rekordstort antal rejsende, fordi der er tradition for at tilbringe højtiden på familiens hjemegn, og fordi levestandarden i Kina er for opadgående. De kinesiske myndigheder venter, at der bliver foretaget omkring 1,9 milliarder rejser i landet i de kommende tre uger, og der er lagt op til overdådige shows landet over - og i tv. Aben lader hanen tage over 8. februar 2005 - eller 4702 efter gammel kinesisk tidsregning.