Beslutningstagerne hos distributionsselskabet Nordisk Film ønskede ikke, at de danske filmanmeldere gjorde som deres udenlandske kolleger og rakkede den ny film med den hongkongkinesiske kampsportsmester Jackie Chan, 'The Medallion', der har premiere fredag, ned efter noder. Der er ganske enkelt ikke blevet arrangeret en såkaldt anmelderkørsel, sådan som det ellers er skik og brug. Ville ikke spilde anmelders tid »Jeg er overbevist om, at filmen ville få fantastisk dårlige anmeldelser, og derfor synes jeg, det ville være formålsløst, at få Kim Skotte (Politikens filmanmelder, red.) til at spilde to timer i biografen«, siger Frederik Honoré fra Nordisk Film. »Jeg tror aldrig, jeg tidligere har trukket en film tilbage fra pressekørsel, men denne gang gjorde jeg en undtagelse«, siger han, men fortsætter: »Det fortryder jeg imidlertid, fordi jeg har brugt så meget tid på at forklare, hvorfor jeg har gjort det«. Målgruppen læser ikke anmeldelser Nu kan det måske undre, at Nordisk Film overhovedet sender filmen ud i biograferne, hvis den er så dårlig. Men det har Frederik Honoré også en forklaring på: »Nu har vi jo brugt penge på udenlandsk presse, og der er jo også et trofast publikum af 14-16-årige drenge, som alligevel ikke læser filmanmeldelser«, siger han. »Og den kommer altså kun ud i fire kopier«, slutter Frederik Honoré og lover, at han aldrig vil gøre det igen. Elendig modtagelse i udlandet At de danske anmeldere måske ville vende tommelfingrene nedad, er ikke en forestilling, der er grebet ud af luften. For den har fået en mildest talt elendig modtagelse i andre premierelande. På websiden www.rottentomatoes.com, der optæller amerikanske anmeldelser, scorer 'The Medallion' 18 procent ud af 100 mulige. Det er rigtig dårligt. Imidlertid er ikke alle lige negative. En af USA's førende filmanmeldere, Chicago Sun-Times Roger Ebert - der er die hard Jackie Chan-entusiast - kunne vældig godt lide den og gav den tre ud af fire mulige stjerner. Men hvis de danske filmanmeldere skal danne sig en mening om sagerne, bliver de nødt til at se filmen til en ordinær forestilling.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







