Hollywoodstjernen Connie Nielsen filmer igen i Danmark. Hun har hovedrollen i Bille Augusts nye internationale film, 'Return to Sender', hvor hun spiller en kvinde, der sidder på dødsgangen i et fængsel i Oklahoma og venter på at blive henrettet. Optagelserne er startet i Det Danske Filmstudie i Lyngby, og om to uger fortsættes de i USA. Kendt fra Gladiator Det er anden gang inden for kort tid, Connie Nielsen - kendt ikke mindst fra 'Gladiator'- filmer med en dansk instruktør. Kort før jul afsluttede hun optagelserne til det danske drama 'Brødre' af Susanne Bier. Samarbejdet med Bille August er kommet i stand mere eller mindre tilfældigt. »Optagelserne til en anden film, 'Burden of Desire', blev af forskellige grunde udsat, og så spurgte producenten Michael Lunderskov fra Moviefan, om jeg kunne springe til og instruere 'Return to Sender'. Manuskriptet er skrevet af de britiske forfattere Neal Purvis og Robert Wade, der har stået bag de to seneste James Bond-film. Den nye film er langtfra en actionfilm, men jeg blev fanget af historien. Connie Nielsen var i forvejen tilknyttet projektet, og vi har så senere fået Aidan Quinn og Kelly Preston med. Alle tre er ekstremt professionelle, de har et ekstra gear, og læseprøverne er gået utrolig godt«, siger Bille August. Under sin research har Bille August bl.a. besøgt dødsgangen i et fængsel i Oklahoma, og han er rystet over forholdene: »Vi laver ikke en decideret politisk film, men jeg tror ikke, nogen vil gå uberørt ud af biografen, når de ser denne beretning om et samfund, hvor blodtørsten efter hævn er så stor og evnen til tilgivelse så lille, at man må ty til dødsstraffen«. Andersenfilm udsat Mens det skrider planmæssigt frem for 'Return to Sender' (der også er titlen på et gammelt Elvis Presley-hit), er der kommet lidt grus i maskineriet, hvad angår den internationale H.C. Andersen-film, som Bille August skal stå for i anledning af eventyrdigterens 200-års fødselsdag i 2005. Filmen når ikke at blive færdig til festlighederne næste år, fordi det har taget tid at finde en manuskriptforfatter. »Vi har hyret en amerikansk forfatterinde til at skrive manuskriptet. Hun er i fuld gang, men før det ligger færdigt, kan vi ikke gå videre med skuespillere osv. Det er altafgørende, at vi har et godt manuskript, når vi skal skabe en international film om dette vigtige forfatterskab«, siger Bille August. Fonden H.C. Andersen har givet fire millioner kroner til det forberedende arbejde med filmen, og herfra siger pressechef Christian Have: »Det kommer ikke bag på os, at projektet kunne blive forsinket. Internationale filmproduktioner tager flere år. Flere af vores arrangementer fortsætter da også ind i 2006, og filmen kan blive en flot afrunding på festlighederne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








