0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Digital underholdning lugter af Big Mac

De snakker stadig primært amerikansk i biografen og på tv, og computerspillene har amerikanerne også sat sig på. Ny undersøgelse viser, at EU sakker agterud.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke Rundetårn, der er i baggrunden, når man spiller IO Interactives seneste spil Freedom Fighters , men derimod Chryslerbygningen i New York. - PR-Foto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vi ser 'Matrix' i biffen, 'Sex and The City' på tv og spiller 'Need for Speed' på computeren, der kører med Windows styresystem. Alt sammen står der 'Made in USA' på.

USA tapper os for penge og oversvømmer os med deres mediekultur. Så kontant lyder konklusionen fra Media Desk Danmark, der er en organisation, som informerer film- og tv-industrien om EU's kulturpolitik og støtteordninger.

De bygger deres tal på en ny årbog fra European Audiovisuel Observatory i Strasbourg, som viser, at EU's handelsbalanceunderskud i forhold til USA, når det gælder film, tv, computerprogrammer og spil i år 2000, var på 65 milliarder kroner. Det er det seneste tal, der er gjort op, og en markant stigning i forhold til 1996, hvor handelsunderskuddet kun var på 45 milliarder kroner.

Med andre ord, vi køber mere og mere amerikansk underholdning og flere og flere computerprogrammer. Dog kan vi glæde os over, at EU's eksport til USA på området også er stigende, uden at det dog kan ophæve skævvridningen.

Hård branche
»Det her er meget faretruende. Vores børn bliver dynget til med amerikansk mediekultur og værdiholdninger på tv, film og også i spil«, siger Søren Stevns, chef for Media Desk Danmark.

Han er specielt ked af, at det går så dårligt for Europa på spilsiden.

»Vi har allerede opgivet at følge med på hardware. Pc'erne og spillekonsollerne bliver lavet i USA og i Østen. Men netop sådan noget som computerspil troede jeg, at vi kunne følge med i. Men med de nye tal bliver jeg nok nødt til at revidere mit syn på det«.

Det er desværre ikke muligt at skille tallene fra computerspil ud fra tallene om film og tv, så Søren Stevns bygger sine bange anelser på en anden undersøgelse, der viser, at det går dårligt for distributørerne og skaberne af computerspil i EU. Det bør man dog tage med et vist forbehold, da det lige så vel kan gå dårligt for den amerikanske spilindustri. Der er mange om buddet for øjeblikket i en branche, som også er hårdt ramt af piratkopiering.

Vil have mere støtte
»Jeg tror, at små støtteordninger, der hjælper med til, at producenter af computerspil får lavet en demoversion, kan løse problemet. På den måde kan de bedre gå til en distributør og få finansieringen i orden«, siger Søren Stevns.

Det gør dog ikke nødvendigvis den amerikanske kulturpåvirkning mindre, at spillene bliver fremstillet i f.eks. Danmark. Det danske spilfirma IO Interactive, som står bag successpillene 'Hitman' og 'Hitman 2' samt 'Freedom Fighters' har udelukkende lavet spil, der lugter lige så meget af USA som en papæske fyldt med kyllingestykker fra Kentucky Fried Chicken.

Det eneste danske islæt er et Ekstra Blad, der ligger og flyder på gaden i det første 'Hitman'-spil.

Administrerende direktør for IO Interactive Janos Flösser har tidligere fortalt, at det er så dyrt at fremstille et computerspil, at det skal blive et hit på det amerikanske marked, før det kan give overskud.

Men måske er det også bare sjovere at køre rundt i en Ford Mustang i Miami i 'GTA: Vice City' end i en Toyota Hiace i Horsens. Ligesom et computerspil om de nok så heltemodige danske frihedskæmperes sabotage mod jernbaneskinnerne i Jylland nok ville få det svært i kampen mod den amerikanske landgang på Omaha Beach i 'Medal of Honor'.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere