De fleste har prøvet at få et vink med en vognstang. Mere usædvanligt er det at få et vink med en lilletå, men det kan nu lade sig gøre som led i DiL, Danmarksmesterskabet i Lilletå, der i øjeblikket tryllebinder nationen. Vor læser og gode kollega på Herning Folkeblad Henrik Øster-Jørgensen kan som en af de få herhjemme vinke - eller vrikke, om man vil - med lilletåen, og i en enestående videosekvens, der kan ses på vores hjemmeside, giver han et eksempel på sin kunnen. En fodfil Det lille klip, der er gemt i digital form - der er reelt tale om en fodfil - dokumenterer, at det på blot otte sekunder lykkes at gennemføre ikke færre end 11 vrik. Det er mindre end trekvart sekund per styk! Har man ikke internetadgang, kan man få et indtryk af løjerne her på siden. Både højre og venstre lilletå kan, og evnen er indlært i barneårene, forklarer Henrik Øster-Jørgensen. »I folkeskolen skulle vil læse en bog, som måske hed 'Perlen' - sådan lidt Huck Finn-agtig. I den bog kunne en af hovedpersonerne vrikke med lilletåen, så det satte jeg mig for at lære«, forklarer vor læser, idet han med det samme tilføjer, at det ikke kan have været i 'Perlen', som er af Steinbeck, men at bogen i hvert fald foregik i de amerikanske sydstater, hvor nogle børn kedede sig så gudsjammerligt, at de vrikkede sig gennem dagen. Find bogen Men hvilken bog var det? Vi har lovet at spørge læserne, og det er hermed gjort. Send venligst svaret på mail til bagsiden@pol.dk eller pr. brev til Politiken, Bagsiden, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Husk venligst de nye takster, hvis de skulle vælge at betjene Dem af Post Danmarks ydelser. Ved samme lejlighed og på samme adresse kan De tilmelde Dem konkurrencen om at blive kåret som indehaver af Danmarks længste lilletå - se de nærmere betingelser i boksen her på siden. Og tåen behøver ikke at kunne noget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







