Blandt de mange vareprøver, der finder vej til Politikens testanlæg kom i denne uge 'Velfærdens Værste Fjender' - et sæt spillekort fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU. Kortene viser ministre og fremtrædende personer fra højre side i folketingssalen, suppleret med repræsentanter fra blandt andet 'den borgerlige presse', 'smagsdommere', 'erhvervslivets lobbyister' og 'kommunale klodsmajorer' - alle de sidstnævnte sjovt nok fra Venstre. »Kortene er tænkt som årets mandelgave til den borgerlige onkel, som man egentlig helst ville have været foruden«, forklarer DSU-formand Kristian Madsen. Han lyder ikke direkte afvisende, da Bagsiden foreslår en række kortspil, der henter inspiration i den socialdemokratiske del af salen: Hvad med 'Efterløn' - man giver kort og sender derefter en spiller uden for døren. Man fjerner så vedkommendes kort, mens man højt og taktfast råber »Der bliver ikke pillet ved efterlønnen«. Hvorefter vedkommende skal komme ind igen og lede efter sine kort og blive skidesur? »Det lyder da som et helt forrygende spil. Det er en god ide. Men man kunne jo også kalde det for 'dagpenge'«, siger DSU-formanden og begynder at brokke sig over regeringens oprindelige planer om at skære i dagpengene i forbindelse med næste års finanslov. Hvad så med et spil som 'Buksti' - man melder ét ud, og gør så det stik modsatte? »Det vil nok være lidt forvirrende«, mener Kristian Madsen. Jamen, det er det jo også i virkeligheden. Man skal bare gøre det lynhurtigt. Det skal gå utroligt stærkt i det spil. Og hvis der så er nogle af de andre, der brokker sig, kan man bare sige, at man troede, at man var helt alene? »Nåh ja, så tror jeg også, det spil har en fremtid. Eller man kan også sige til de andre spillere, at det var fint vejr, og at man slet ikke tænkte over, at det gik så hurtigt«, siger Kristian Madsen. Præcis! Eller man kunne spille 'Formandsvalg', hvor alle roser alle helt vildt, men hvor alle i virkeligheden vil være partiformand i stedet for partiformanden? »Ja, eller hvor de bruger spillet til at bygge deres egne små korthuse med«, foreslår DSU-formanden, der tydeligvis er en ung politiker med visioner. Eller man kan aftale, at alle skal have en for lille cykelhjelm på? »Det er nogle utroligt gode forslag«, siger Kristian Madsen og lyder næsten taknemmelig. Det tegner til en hyggelig jul.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen