Kulturminister Brian Mikkelsen har begået løftebrud over for befolkningen. Det mener Socialdemokraterne og flere musikorganisationer, efter at regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der giver amterne mulighed for, at nedlægge de amtslige musikudvalg. Hvert amt sit musikudvalg I over 20 år har det været bestemt ved lov, at hvert amt skal have sit eget amtsmusikudvalg, der skal arbejde for det lokale musikliv. Den lov cementerede kulturministeren i foråret, da 'Lov om kunstrådet' blev vedtaget med bred politisk opbakning. I ministerens egne bemærkninger til loven hed det, at forpligtelsen til at nedsætte amtsmusikudvalg skulle bibeholdes. Men nu har Brian Mikkelsen fremsat et lovforslag, hvis hovedformål er at gøre nedsættelsen af amtsmusikudvalgene frivillig. Det får blandt andet Socialdemokraternes kulturordfører Mette Frederiksen op af stolen. »Man bruger bemærkningerne i en lovtekst til, at beskrive hvad intentionerne er hos de partier, der har stemt for loven. Brian Mikkelsen bryder nu med bemærkningerne. Betyder det så, at alt andet der står i de bemærkninger heller ikke står ved magt«, spørger Mette Frederiksen. Lovbemærkninger er stærke Samme spørgsmål stiller formanden for Dansk Musikerforbund, Anders Laursen, der selv har siddet i et amtsmusikudvalg i København i ti år og er formand for repræsentantskabet for Kunstrådet, der blev nedsat i foråret. »Lovbemærkninger er jo ganske stærke. Derfor er det her et løftebrud. Ikke over for forligspartierne, men over for den danske befolkning«, siger han. Brian Mikkelsen har slet ikke samme syn på, hvilken betydning bemærkninger til lovtekster har. »Man har lavet en aftale om forligsteksten. Og amtsmusikudvalgene er ikke nævnt med et eneste ord i forligsteksten - ligesom de aldrig har været nævnt i de drøftelser, vi havde med oppositionen forud for loven. Når de er nævnt i bemærkningerne, så er det en serviceoplysning om, at det lovforslag man holder i hånden, ikke har nogen konsekvenser for amtsmusikudvalgene. Dermed er der jo ikke taget stilling til, at fremtidige ændringer ikke kan forekomme«, siger Brian Mikkelsen. Mere bureaukratisk Forslaget om at gøre det frivilligt for amterne at nedsætte musikudvalg har afstedkommet en proteststorm fra det etablerede musikliv. Formanden for Rytmisk Musik Danmark, Barnaby Pedersen, frygter, at musikpolitikken vil drukne i mere bureaukrati, hvis amtsmusikudvalg bliver nedlagt. »Det vil blive sværere at få sat musikpolitiske spørgsmål af en hvilken som helst art på dagsordenen lokalt og regionalt. Hvis musikpolitikken udelukkende skal varetages af lokalforvaltningen, så vil musikspørgsmål blive fuldstændig sidestillet med spørgsmål om udvidelse af vejnettet eller øgede tilskud til hofteoperationer«, siger Barnaby Pedersen. Brian Mikkelsen understreger, at det er amterne og kommunerne selv, der har bedt om at få færre råd og nævn trukket ned over hovedet. Og amtsmusikudvalgene vil alligevel være overflødige, hvis ikke amterne ønsker dem. »Der er jo ingen lovkrav om, at man skal bruge udvalgene. Man kan have et lovkrav om, at de skal være der, men hvis man ikke lytter til dem er de jo ligegyldige. Så er det bedre man gør det frivilligt. Så er man sikker på, at der er motivation for det«, siger Brian Mikkelsen, der opfordrer amterne til at bibeholde deres musikudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00






