Når 'The Matrix: Revolutions' får premiere på onsdag er det ikke kun samme dag, filmes fans kan få afslutningen på trilogien. Filmen får også premiere over hele verdenen på samme tid. Filmes producent, Warners, kalder den verdensomspændende premiere for 'zero hour'. 'The Matrix: Revolutions' får premiere klokken seks i Los Angeles, klokken ni i New York, klokken 14 i London, klokken 17 i Moskva, klokken 22 i Beijing og klokken 23 i Tokyo. »Det er de færreste film, der kan tage den chance«, siger chefen for Warners' hjemlige distribution, Dan Fellmann. Han siger, at udgivelsen er den mest massive i filmmarkedets historie. Matrix sætter nye standarder Den verdensomspændende premiere på 'The Matrix' vil sandsynligvis ikke komme til at stå alene i filmhistorien, men vil derimod bane vej for en ny måde at udgive film på. Det er den stigende bekymring for piratkopiering og de faldende internationale handelsbarrierer, der vil betyde, at andre film vil følge i 'The Matrix' fodspor. Det er dog ikke første gang, at et produktionsselskab udsender en film globalt, men første gang, at det sker i den størrelsesorden. Selskabet Fox udsendte første maj opfølgeren til 'X-Men','X2', samtidigt i 58 lande. 'The Matrix Reloaded' fik premiere den 15. maj i 13 lande, og blev hurtigt distribueret til hele verdenen. Ikke alle typer film egnet Produktionsselskabet Warnes har pointeret, at det ikke er alle film, der er egnet til en global udgivelse. Det forventes at Warners vil bruge mere end 100 millioner dollar på marketing af 'The Matrix: Revolution'. Det kostede omkring 200 millioner dollar at producere filmen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








