0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Musicals på Det Kongelige Teaters repertoire

Kulturministeren mener ikke, at det er Det Kgl. Teaters opgave at sætte musicals på repertoiret. Teaterchef Michael Christiansen vil dog ikke helt udelukke muligheden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Musicals hører ikke hjemme på Det Kgl. Teater. Det gør man så glimrende på de andre scener«.

Så utvetydigt udtrykte kulturminister Brian Mikkelsen (K) sig, da han mandag lagde sit udspil til en fireårig aftale om Det Kgl. Teater på bordet. Og uddybede:

»Det er ikke derfor, vi poster mange nye midler i Det Kgl. Teater«.

Vil ikke udelukke musicals
Men teaterchef på Det Kgl. Teater Michael Christiansen er knap så kategorisk i sin afvisning. Han vil ikke udelukke, at der også de næste fire år vil blive opført musicals på nationalscenen.

»Vi skal selvfølgelig ikke opføre store amerikanske kopimusicals, hvor man ikke må flytte et komma. Det er det, ministeren har ment, og det er jeg helt enig i. Men det er klart, at der i skuespillet indgår muligheder for at bruge musicals. Det har vi gjort de seneste år, og det vil vi blive ved med«, siger Michael Christiansen og giver et par eksempler på musicals, han gerne ser på plakaten i fremtiden.

»Jeg vil for eksempel ikke afvise, at vi kunne spille 'West Side Story', som de har gjort med stor succes i Malmø. Eller hvis drengene fra ABBA vil lave en ny musical til Det Kgl. Teater om for eksempel H.C. Andersen. Så vil vi selvfølgelig ikke afvise det. Det er en opgave, som intet andet teater i København alligevel ville kunne løfte«, siger Michael Christiansen.

Godt tilfreds med regeringens udspil
Teaterchefen er generelt godt tilfreds med udspillet fra Kulturministeriet, som over de næste fire år vil tilføre Det Kgl. Teater knap 400 millioner. Til gengæld skal teatret udvide sit besøgstal med op til 34 procent og præstere en forøgelse af opførelser på 22 procent frem til 2007.

»Vi har det godt med aftalen. Vi er enige i målsætningerne, både med hensyn til kvantitet og kvalitet. Vi er enige i, at vi skal trykke på alle tangenter, så vi er glade for, at det står i aftalen. Også med hensyn til økonomien, så er vi enige hele vejen igennem. Det er jo os selv, der har lavet regnestykket«, siger Michael Christiansen.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere