Oven på det ganske utroligt omfattende ståhej, forrige uges kongelige forlovelse affødte - »hele denne kvalme røgelsessky, der nu har lukket himlen over fædrelandet«, som en midaldrende, stålsat republikaner udtrykte det - kan det nok være tiltrængt med lidt nye toner. Og hvem, om ikke Bagsiden, skulle sørge for dem? Det er derfor en stor glæde her på denne plads at kunne meddele, at cd'en 'Mary-Mary' med omkvædet »... godt du kom forbi«, nu er på gaden. På den velkendte melodi 'Åh, Marie, jeg vil hjem til dig' og med selveste Keld Heick som særdeles veloplagt fortolker af revyforfatter Morten Holm-Nielsens gribende tekst. Som det vil være vore mange trofaste læsere bekendt, har Bagsiden helt siden foråret beskæftiget sig intenst med den emotionelle alliance mellem kronprins Frederik og den 31-årige tasmanskfødte nu kongeligt approberede forhenværende it-konsulent Mary Donaldson. 11 særligt trænede Bagsidehøns forudsagde således allerede for fem måneder siden ved hjælp af den årtusindgamle asiatiske feng shui-harmonilære, at tronfølgeren og hans hjertes udkårne vil lade sig smede i hymens lænker i maj 2004, ligesom Bagsiden har iværksat en lang række andre Mary-Frederik-relaterede initiativer, herunder det stærkt omtalte Hønseordenskapitel, hvor enhver med internetadgang geschwindt kan gøre sig selv og sine nærmeste til blandt andet certificeret modtager af Dansk Hakkeorden og til Storkorsridder af Hønen. Alle disse herligheder kan studeres på www.pol.dk/gok, hvor man også kan høre 'Mary-Mary'. Begrænset oplag Men hvorfor nøjes med at lytte til denne vaskeægte ørehænger på nettet, når De har chancen for at få den hjem i stuen i cd-version, oven i købet omsluttet af et meget flot cover? Bagsiden har ladet 'Mary-Mary' fremstille i begrænset oplagt, som en slags folkegave, kan man sige. Og disse cd'er kan fra mandag 20. oktober afhentes i Politikens Servicecenter på Rådhuspladsen. Der er åbent mandag-fredag klokken 8.30-16.30, der udleveres én cd pr. næse, og den er ganske gratis. Ønsker De at få cd'en tilsendt, er den ligeledes helt uden beregning - dog må De selv afholde forsendelsesomkostningerne. Vælges denne løsning, skal der sendes en A5-svarkuvert påklistret frimærker til en samlet værdi af 12 kr. til: Politiken Plus, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Mærk kuverten 'Mary-Mary', og regn med en leveringstid på cirka to uger. Først til mølle - som altid Det skal understreges, at den ganske unikke sang kun foreligger i cd-version i begrænset oplag, hvorfor der - også i denne livssammenhæng, fristes man til at sige - gælder først til mølle-princippet. At det unge par på Amalienborg vil få tilsendt et eksemplar, siger vel nærmest sig selv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Ibrahim Benli tog turen fra den anatolske højslette til Folketinget
-
Rockens førstedame var en stærk pioner - nu kæmper hun mod præsident Trump
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







