Modellen er blevet sammenlignet med en hval. Selv taler den internationale stjernearkitekt Zaha Hadid om en skal, når hun skal beskrive den kommende tilbygning til museet Ordrupgård i Charlottenlund uden for København. Kulturminister Brian Mikkelsen kunne under alle omstændigheder konstatere, at der er tale om et utraditionelt værk, da han i går stak spaden i jorden for at markere byggestart. »Jeg har studeret projektet og er dybt imponeret. Det rykker ved grænserne for arkitektur herhjemme«, sagde ministeren, der samtidig glædede sig over, at en udenlandsk arkitekt af Zaha Hadids format får lov til at udfolde sig i Danmark. Den irakiskfødte og London-baserede arkitekt vandt i 2001 konkurrencen om en tiltrængt udvidelse af Ordrupgård, hvis areal med de nye 1.150 kvadratmeter bliver omtrent fordoblet. Faciliteterne for publikum gøres tidssvarende, men afgørende er, at museets enestående samling af bl.a. franske impressionister får optimale vilkår under moderne klima- og lysanlæg. Forholdene, som de er nu, har længe givet anledning til alvorlig bekymring hos stedets konservator. Prisen for udbygningen er sat til i alt 43,6 millioner kroner. Af dem betaler Kulturministeriet 29,5 millioner. Resten kommer fra henholdsvis Fonden Realdania og Augustinus Fonden. Zaha Hadid skulle have været til stede i går, men måtte fra London melde forfald på grund af sygdom. Hun er en af tidens mest berømmede, prisbelønnede og spektakulære arkitekter, der tillige beskæftiger sig med design, tegning, maleri og møbelkunst. Hendes Ordrupgård-projekt fik en meget positiv modtagelse, da det i sin skitseform blev offentliggjort som konkurrencens vinder. I Politiken skrev Henrik Sten Møller, at det vil »påkalde sig verdens opmærksomhed«. Byggeriet går i gang nu, og så længe det står på, vil Ordrupgård bortset fra enkelte særarrangementer være lukket. Det skal efter planen genåbne i foråret 2005.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.