Folketingets partier kommer i løbet af få uger til at tage stilling til, hvorvidt de mener, det danske bogmarked skal have frie priser eller ej - og om de i tilfælde af helt frie bogpriser er parat til at give nogle ekstra millioner til litteraturen, forfatterne og forlagene, som tilfældet bl.a. er i Sverige. Det er SF's ordfører på området, Ole Sohn, der på tirsdag vil bede om en forespørgselsdebat i Folketinget. Årsagen er, at Konkurrencestyrelsen meget snart vil anbefale Konkurrencerådet en yderligere liberalisering af bogmarkedet. Målet er billigere bøger. Nye regler blev indført som forsøg Både Ole Sohn og hovedparten af bogbranchen mener imidlertid, det er på høje tid at Konkurrencestyrelsen slår koldt vandt i blodet i sin iver efter at liberalisere. »Alle erfaringer viser, at det danske bogmarked ikke kan klare sig uden øget støtte, hvis priserne bliver yderligere liberaliseret«, sagde Gyldendals adm. direktør, Stig Andersen, efter en konference, hvor en række nøglepersoner fra bogbranchen diskuterede, hvad det har betydet, at bogpriserne de seneste tre år har været delvist frie. Siden 2001 har forlæggerne selv kunnet bestemme, hvorvidt bøger skulle udsendes med fast eller fri pris. De nye regler blev indført som forsøg for tre år, fordi Konkurrencerådet dengang ønskede en større dynamik på bogmarkedet, som indtil da havde haft faste bogpriser. Ole Sohn: Bøger mere end en vare Ifølge embedsmændene i Konkurrencestyrelsen er der imidlertid sket alt for lidt, og derfor vil de nu indstille til Konkurrencerådet, at der skal skrappere midler til, hvis danskerne skal have billigere bøger. »Konkurrencestyrelsen har imidlertid ikke forstået, at bøger ikke bare er en vare. De er også kulturbærere«, sagde Ole Sohn efter gårsdagens konference. En tur i fjendeland For kontorchef Sven Westh fra Konkurrencestyrelsen blev fredagens konference en dag i fjendeland. Men han lod sig ikke rokke. Ifølge Westh og Konkurrencestyrelsen vil det ikke kræve øget offentlig støtte, hvis der kommer helt frie priser. »Det kan være, at man af andre grunde ønsker at øge støtten til bøgerne, men det har bare ikke noget med priserne at gøre, og vi har heller ikke set en argumentation for, at de smalle bøger skulle blive ramt af frie priser«, sagde Sven Westh. Hovedparten af bogbranchen var dog lodret uenig med ham. På konferencen var holdningen, at de nuværende prisregler bør fortsætte nogle år endnu, så man kan se tiden an. Desuden var det opfattelsen, at et såkaldt vagthundeudvalg bør fortsætte sit arbejde med at overvåge udviklingen på bogmarkedet. Bonnier har frie priser Derudover var der et bredt ønske om at få sammenlignet de danske, norske og svenske pris- og støtteregler på litteraturområdet. Direktør for Bonniers forlag i Danmark Morten Hesseldahl var dog en klar fortaler for helt frie bogpriser, som hans egne forlag allerede har indført. »Gennem frie priser får vi afdækket, hvilke bøger der kan klare sig på markedsvilkår. Derefter kan politikerne se, hvor de skal sætte ind kulturpolitisk. Det er ikke hensigtsmæssigt at drive kulturpolitik via priserne«, sagde han. Overvejer ny støtteordning Hertil sagde formanden for Kunstrådets litteraturudvalg, Claes Kastholm Hansen: »Hvis frie priser giver et klarere billede af, hvad der kan klare sig, kan jeg ikke se, man kan have noget imod det«. Claes Kastholm Hansen kunne i øvrigt ikke forstå branchens trang til at jamre, eftersom der udgives, købes og lånes bøger i enormt omfang. Han var dog enig i, at der bør ske forbedringer på visse områder. Litteraturudvalget vil bl.a. overveje en ny lanceringsstøtte til bøger, ligesom udvalget fordobler de normale arbejdslegater til portioner af 40.000 kr. En ny pulje på ti mio. kr. bliver fordelt til forfattere gennem arbejdslegater på 100.000 til 150.000 kr.