I foråret forudsagde de 11 høns ved hjælp af den årtusindgamle asiatiske feng shui-harmonilære, at kronprins Frederik og den 31-årige tasmanskfødte nu forhenværende it-konsulent Mary Donaldson ville få hinanden med forlovelse i efteråret og med bryllup i Holmens Kirke 22. maj næste år. Og selv om hoffet ikke har bekræftet datoen, var det en flok stærkt tilfredse og selvsikre høns, som Bagsiden i går havde i telefonen fra hønsegården i Corselitze på Falster. Klædeligt fri for brovtende 'hvad-sagde-vi'-attituder bekendtgjorde en melodisk gokken stilfærdigt og værdigt, at hanen og de ti spåhøns var endog særdeles tilfredse med, at hoffet omsider har valgt at give dem ret i deres forudsigelse. Alt peger på, at hønsene inviteres med til brylluppet. Det er første gang, fjerkræ optræder ved kongelige middage i ikke-tilberedt stand, og fuglenes festtøj har længe hængt klar. Desuden er fuglene i fuld gang med et træningsprogram, der skal sætte dem i stand til at optræde korrekt både før, under og efter den kongelige højtidsstund. Hønsene er med held blevet trænet i at lade være med at æde den ris, der efter al sandsynlighed vil stå som en snebyge omkring brudeparret efter vielsen, og et nyt undervisningsprojekt skal sætte fuglene i stand til også at gebærde sig korrekt ved det efterfølgende taffel. De skal dels kunne konversere de øvrige gæster, dels være i stand til at udføre de spisefunktioner, der kan blive aktuelle under middagen. Hofmarskallatet holder menuen hemmelig, men for en sikkerheds skyld er hønsenes undervisningsprogram udvidet. Det er så vidt vides første gang på dansk grund, at fjerkræ skal gennemgå et kursus i at åbne østers og i at gøre brug af hummergafler. Designere har hjulpet hønsene med at kreere deres festtøj, og også på andre områder har fuglene valgt at søge hjælp hos sagkyndige. En særlig sang til brudeparret med tekst af Morten Holm-Nielsen lanceres i dag, og en kendt kunstner er på vej i studiet. Snart vil sangen som en sand landeplage kunne høres her på hjemmesiden, hvor man kan læse alt om hønsenes imponerende forudsigelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







