Kulturkampen risikerer at ryge i kloakken sammen med det rådne blomstervand, Ulla Dahlerup rent verbalt sprøjtede med, da hun i sidste weekend på Dansk Folkepartis landsmøde kastede sig over debatten om værdierne. Det mener en række politiske eksperter, som til fulde forstår, at regeringen og den borgerlige side af Folketinget ikke vil forholde sig til Dahlerups markante indslag. »Det er en gammel sandhed, at hvis du går ind i en debat på et niveau, du ikke bryder dig om, risikerer du også at blive forbundet med det. Man er simpelthen bange for at blive opfattet som en, der synes, at det er i orden at diskutere på den måde. Derfor tier selv de politikere, der har ført ordet i kulturkampen, nu«, siger den politiske kommentator Ralf Pittelkow. Vil ikke kommentere talen Selv om Ulla Dahlerups tale, som Politiken trykte i sin fulde længde i tirsdags, har skabt masser af opmærksomhed og debat, har ledende politikere som kulturminister Brian Mikkelsen og partiformand Pia Kjærsgaard helt afvist at kommentere den. Det undrer ikke formanden for Litteraturrådet, Claes Kastholm Hansen, som er en af initiativtagerne til kulturkampen. »Det synes jeg er meget fornuftigt af dem ikke at ville gøre. De har jo selv adgang til spalterne. De kan selv skrive, hvad de mener. Og det, Ulla Dahlerup står for, og hele den tankegang om at være på folkets side, om at være folkets talerør, kan man da ikke identificere sig med. Lydstyrken bliver så høj og formuleringerne så ensidige, at det næsten kommer til at virke som nazistisk propaganda. Og det er jo uheldigt«, mener Claes Kastholm Hansen. Efter Dansk Folkepartis landsmøde undlod Pia Kjærsgaard at kommentere talen med henvisning til, at partiets kandidat til EU-parlamentet, Ulla Dahlerup, må mene, hvad hun vil. Men den strategi går ikke i længden for partiledelsen, mener Ralf Pittelkow. »Der er et parti, som ikke kan sige: »Det rager ikke os«. Og det er hendes eget parti. Det her repræsenterer det modsatte af det, Pia Kjærsgaard har bestræbt sig på i lang tid. Nemlig at Dansk Folkeparti skal blive et almindeligt, respekteret parti. Et parti, der har bestemte synspunkter, andre ikke har, men som bliver accepteret i det parlamentariske system. Men med Ulla Dahlerups tale er der kommet en tone ind i den politiske debat, hvor man er tilbage i ekstremerne. Det vil være en illusion for Dansk Folkeparti at tro, at man kan opstille Ulla Dahlerup, som under ingen omstændigheder tier stille, men tværtimod taler, så det kan høres ud over alle tage, og så tro, at det ikke sætter sig spor i opfattelsen af partiet«, siger han. Ekstremt I lighed med mange andre kommentatorer mener han, at Ulla Dahlerups tale har skadet kulturkampen, Dansk Folkeparti og hele højrefløjen. »Der er mange mennesker, som stemmer på Dansk Folkeparti eller kunne overveje det, som ikke bryder sig om det. Og det er jo også derfor, Pia Kjærsgaard har forsøgt at komme frem på en anden måde. Men med de her udtalelser står det bøjet i grønt lys med neon, at det er ekstremt. Jeg har hele tiden haft den overbevisning, at det er fuldstændig udelukket, at Anders Fogh Rasmussen på noget tidspunkt vil have Dansk Folkeparti med i regeringen. Det her giver ham i hvert fald ikke lyst til at tage dem med«, siger Ralf Pittelkow. Han betragter indlægget som »en kæmpebommert«, der risikerer at give kulturkampen dødsstødet. Præget af hævnmotiver »Kulturkampen har hele tiden kørt på to niveauer: det bredere politiske niveau, som interesserer mange vælgere og for eksempel handler om udlændingepolitik, og det andet, som virker præget af hævnmotiver. Det der med, at »jeg fik heller ikke lov til« og »dengang kunne man heller ikke åbne munden. Det er noget meget mere snævert og langt mere giftigt, som Ulla Dahlerup repræsenterer en meget ekstrem udgave af. Danskerne bryder sig slet ikke om den tone, og folk er aldeles ikke interesserede i, at to gadebander er i kamp med hinanden. De bliver syge af det. Det er en kæmpebommert fra Dansk Folkepartis og andres side, hvis man tror, at folk vil have en kulturdebat i et meget skingert toneleje«, siger han. Det er Claes Kastholm Hansen enig i, men han tror dog, at Ulla Dahlerups indlæg vil blive en parentes i kulturkampen, et intermezzo. »Hun sætter tingene voldsomt på spidsen. Hun har ret i et eller andet, som forsvinder i ordenes larm. Men set i forhold til den diskussion, vi forsøger at føre, så er det en distraktion, en afledning. Kulturkampen handler om nogle ting, som man er meget interesserede i både på den såkaldte venstrefløj og den såkaldte borgerlige fløj. Ulla Dahlerups tale er i den forbindelse en parentes, som ikke berører den fortsatte diskussion«, mener han. Talen har også tilhængere Der findes dog også tilhængere af Ulla Dahlerups kontroversielle tale. En af dem er partifællen Jesper Langballe. »Jeg synes jo, det er en pragtfuld tale. Hvis man går i evig skræk for, hvordan man virker, og om man støder vælgere fra sig, så får man i virkeligheden aldrig noget sagt. Hun har taget bladet fra munden, og jeg synes, der er noget lidt komisk ved alt det flæb, der har været. Der er for mig et underligt paradoks i, at mens talen handlede om hadefuldhed, som har præget hele det marxistiske, åndelige regime, der har hersket de seneste tiår, så bliver det ført over i forargelse over, at hun selv er skinger og hadefuld. Men når der er den lidenskab i hendes afregning, er det netop, fordi det er hadet hun regner af med«, siger Jesper Langballe. Han undrer sig ikke over, at Venstre og de konservative ikke kommenterer talen eller går ind i dens indhold. »Et meget stort problem i de år, hun taler om, har i virkeligheden været borgerlighedens talentløshed. Vi har ikke været så mange, der sagde noget. Nu er ordet kulturkamp kommet frem, og man diskuterer et lidt dybere indhold end finansloven. Men for Venstre og de konservative må man sige, at det er noget nyt, som de lige skal vænne sig til. Det overhovedet at diskutere noget væsentligt«. Det har ugen igennem ikke været muligt at få en kommentar til talen og kulturkampen fra hverken Ulla Dahlerup eller Pia Kjærsgaard.