En lille revolver ved navn Wendy spiller hovedrollen i Thomas Vinterbergs nye 50 millioner kroner store film 'Dear Wendy', som kollega og dogmebror Lars von Trier har skrevet manuskriptet til, og som Thomas Vinterberg nu går i gang med at optage. Filmen har naturligvis også en 'rigtig' hovedrolle, og hans navn er Jamie Bell. Navnet siger måske ikke umiddelbart det brede filmpublikum noget, men det var altså det unge engelske stjernefrø, der spillede Billy Elliot i filmen af samme navn. Også resten af filmens roller er befolket med unge, internationale navne på vej op, som f.eks. Chris Owen, som bl.a. medvirkede i 'October Sky' samt de to 'American Pie'-film, og Danso Gordon, som havde en mindre rolle i 'American History X'. Historien 'Dear Wendy' er historien om den 18-årige Dick, der bor i den fattige amerikanske mineby Estherslope i West Virginia. Han er erklæret pacifist, men samtidig fascineret af revolveren Wendy, som han køber, og herefter stifter han broderskabet 'Dandierne', hvis medlemmer Dick finder blandt byens øvrige outsidere. 'Dandierne' ved alt om våben, men deres første og vigtigste regel er, at de aldrig må trække våben mod andre. Derfor kommer deres navngivne våben kun frem nede i de forladte minegange - men selv en Dandy kan komme i en situation, hvor regler er til for at brydes. Filmen, som forventes at få dansk premiere i november næste år og international premiere i begyndelsen af 2005, er en coproduktion mellem Danmark, Tyskland, Frankrig og England. Men langt det meste af filmen indspilles i Danmark. Til det brug er der opført Danmarks største udendørs filmkulisser nogensinde i Filmbyen i Avedøre. En tro kopi af den gudsforladte amerikanske mineby Estherslope. Politisk kommentar Af filmens producent Lucky Punch I/S, som er et Nimbus/Zentropa-selskab ved producer Sisse Graum Olsen, betegnes 'Dear Wendy' som en barsk, poetisk og humoristisk fortælling om en ung mands fascination af skydevåben, og den er samtidig en politisk kommentar til oprustningen og volden i vores samfund i dag. Når man tænker på, hvor barsk den amerikanske presse var over for Lars von Trier og hans film 'Dogville' i Cannes på grund af påståede antiamerikanske holdninger, må Thomas Vinterberg med sin nye film også imødese den store kolde, amerikanske skulder. Fri adgang til våben er som bekendt en menneskeret i USA og ikke noget, som - især udenlandske - filmmagere skal spøge med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







