For tre år siden begyndte skoleåret på Fejø med 14 elever. På den første skoledag efter sommerferien i år var der 35 elever i klasselokalerne. I løbet af de seneste tre år er i alt 22 børnefamilier flyttet til Fejø, der ligger et kvarters sejlads fra Kragenæs på Lolland. Flugten fra de danske småøer kan faktisk vendes. Hvis der ellers er lokale folk, der har energi til at reklamere for livet på landet. Det er der på Fejø. »Fejø har en meget aktiv bosætningsgruppe, som har lavet en kanongod hjemmeside, og som har været dygtig til at bruge medierne. De formår næsten at tegne et billede af, at det er trendy at være øboer. At et øliv er den perfekte ramme for et helt familie- og arbejdsliv«, siger Claus Jensen, som er sekretariatsleder i Foreningen af danske småøer. Henriette Spandet og Kirsten Sydendal er begge født og opvokset på Fejø. Efter nogle år i hovedstaden er de vendt tilbage til Fejø, hvor de har bosat sig med deres familier. Sammen med tre andre øboere besluttede de sig for at skaffe øen nogle flere børnefamilier. Lokkemaden var billige huspriser, frisk luft, lokalt engagement, havudsigt og muligheden for hjemmearbejdspladser. Og det er faktisk lykkedes. Som den nu meget travle leder af Børnehuset på Fejø, Heidi Jensen, siger det: »Folk på Fejø er anderledes end på resten af Vestlolland. Denne her ø har været nødt til at kigge på sig selv på et tidspunkt og sige: Vil vi overleve som samfund? Svaret har været ja, og derfor har man været nødt til at være åben over for folk udefra«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand