Med sit hvasse lille overskæg og strømpesokkerne oppe på stolesædet ser Sean Penn både træt og skarp ud, da jeg sætter mig over for den amerikanske skuespiller og instruktør. Få timer senere skal han for sin rolle i den mexicanske instruktør Alejandro Gonzalez Inarritus følelsesladede '21 Grams' modtage prisen som bedste skuespiller i Venedig. Han ved det vel godt. Jeg ved det ikke. Og det gør heller ingen forskel, da han fortæller om sit arbejde med rollen som den dødsmærkede matematiker Paul Rivers og sit forhold til filmen. Priser er fine ting. Men det er ikke det afgørende. »Jeg så 'Amores Perros' og vidste straks, at jeg ville arbejde med Alejandro, hvis han bad mig om det. At Paul er matematiker, betød meget for min udformning af figuren. Der er mange skjulte ting, der kommer for dagen, når man begynder at leve sig ind i figurens baggrund og uddannelse«. Er det udmarvende at spille en døende mand ? »Jeg er en døende mand! Det er vi jo. Var det ikke Bob Dylan, der sang »if you're not busy being born/ you're busy dying?«. Især da, når man har passeret de 35-40 år. Jeg kan bare leve så godt, jeg kan. Gøre det, jeg gør, og bruge det i situationen. Men som alle andre er jeg en døende mand«. Hvordan var det at arbejde med Naomi Watts og Benicio del Toro? »Benicio har jeg arbejdet med før, og jeg elsker det, han laver. Men Naomi... hun er fantastisk! Hun er fuckin' Michael Jordan! Hun er et stærkt, rent menneske, der til og med har store evner som skuespillerinde. Hvis jeg som instruktør ville give en skuespiller en gave, ville jeg placere ham over for hende«. Du er også aktuel i 'Mystic River'. Der må være stor forskel på at arbejde med Inarritu og Clint Eastwood? »Ja, mon ikke! Der er mennesker, der gør tingene helt naturligt uden at anstrenge sig, og der er mennesker, som kæmper hårdt for det. Jeg tror, vi har brug for begge slags mennesker i vores liv. Filmskabere kan være begge dele. Alejandro kæmper. Clint behøver ikke anstrenge sig. Men ingen af dem er dovne. Som skuespiller ville man ikke klare sig godt i en Alejandro-film, hvor han ikke kæmpede for tingene. De er så forskellige, som tænkes kan. Så forskellige, som to gode og talentfulde mænd kan være. Alejandro har den sult, der kommer af at være yngre og mere ny i faget, mens erfaringen vejer tungt hos Eastwood«. Du er kommet langt som instruktør med 'The Pledge' og var den amerikanske deltager blandt de 11 instruktører i den globale filmfortælling om '9 .11'? »Jeg synes '9.11' var enormt spændende at se. Rent bortset fra det politiske, så ville jeg virkelig gerne se flere film lavet på den måde. Det er meget befriende at arbejde på andre måder. Jeg synes, der er et behov for nye fortællemåder på film, og jeg tror faktisk også, der er et marked til det. Jeg ville da købe en billet, hvis jeg syntes, emnet var godt. Jeg ville, ønske en regering eller et studie ville sikre en finansiering, som gjorde, at instruktører efter et rotationsprincip engang imellem kom til at arbejde på denne måde«. Ville mainstreamfilmene blive bedre, hvis instruktørerne fik et frikvarter til at legei? »Det er der slet ingen tvivl om. Man får ikke lov til at øve sig. For ti år siden ville jeg ikke drømme om at arbejde med en instruktør, der havde lavet reklamefilm. Jeg har lige arbejdet med en instruktør (Inarritu, red.), der har lavet 100 reklamefilm. Han har øvet sig. Han har lært. Han har vidst, hvad han ville. Sådan må man tænke i dag. Howard Hawks lavede 40 film, før han lavede de 40 film, vi kender som Howard Hawks-film. Det kan man ikke i dag. Der er ingen legepladser og kun én chance«. Du spillede med i Thomas Vinterbergs 'It's All About Love'? »Det var en speciel oplevelse. Jeg var vild med 'Festen'. Jeg læste manuskriptet til 'It's All About Love' og måtte indrømme, at jeg ikke ganske forstod det. Men der var idéer i det, som jeg følte var ekstremt vigtige. Tanker om kærlighed og om miljø og om at kunne dø af et knust hjerte. Filmen var næsten færdig, da jeg kort efter 9.11 skulle sidde i et fly og gennemføre denne drømmeagtige lille oplevelse. Jeg så filmen i Sundance og så en drøm om vigtige ting på et stort lærred. Det er en film, jeg vil se igen. Jeg tænker stadigvæk på den. Thomas Vinterberg er en virkelig interessant filmskaber. En vigtig fyr«.