Mens Det Danske Filminstitut tidligere har tilladt sig at satse med personer lidt uden for miljøet, er det denne gang folk med dokumenteret branchekendskab, der er blevet udpeget til de tre ledige stillinger som filmkonsulenter. Afløser for Grunwald Til den mest stormomsuste af posterne, spillefilmskonsulent, er valget faldet på manuskriptforfatteren Nikolaj Scherfig. Han afløser Morten Grunwald, der er mest kendt for sit teaterarbejde. Nikolaj Scherfig har været dybt involveret i processen bag flere spillefilm og tv-serier. Han har bl.a. skrevet manuskriptet til spillefilmen 'Ørnens øje', har været ind over 'Pusher' og har været med til at udvikle og skrive flere af episoderne af tv-serierne 'Taxa' og 'Rejseholdet'. Nikolaj Scherfig er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole. Solid erfaring Også de to nyansatte konsulenter for kort- og dokumentarfilm, Dola Bonfils og Morten Hartkorn, har en solid erfaring på det område, hvor de nu skal bestyre de årlige bevillinger til statsstøtten til film. Dola Bonfils har siden 1980 lavet både eksperimenterende som undervisningsrettede dokumentarfilm, har stået for en kort- og dokumentarfilmbiograf i Dagmar, Kino Valde, har været filmkonsulent for Danida og har været med i en række større medieprojekter på dokumentarfilmområdet. Morten Hartkorn producerer i dag via sit eget firma dokumentarfilm og kampagnefilm, har tilrettelagt efteruddannelseskurser for journalister, har været medlem af Danmarks Radios Dokumentargruppe og har i perioden 1988-96 produceret nyheds- og magasinindslag til TV-avisen. Solidt branchekendskab Tidligere på sommeren blev også den anden ledige stilling som spillefilmskonsulent besat. Det var med svenskeren Lena Hansson, som også må siges at have et solidt branchekendskab. Hun kommer fra en tilsvarende stilling på Svenska Filminstitutet og har tidligere arbejdet for svensk tv som ansvarlig for nordiske coproduktioner inden for tv og film. Filminstituttets direktør for Produktion og Udvikling, Lars Feilberg, udtaler i forbindelse med nyansættelserne, at dansk films p.t. store succes skal videreføres »ved fortsat at fokusere skarpt på kunstnerisk kvalitet og publikumsorientering gennem konsulentordningen«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce