Hyldest og protest. Det er hovedingredienserne i Vildnis - det københavnske band, der næste måned får papir og pladeomslag på en lang kærlighedsaffære: et nyt album med 13 selvkomponerede numre på dansk. »Vi er mest hyldest i øjeblikket«, siger den 35-årige Niels Dahl, forsanger og bassist i Vildnis. »Men hyldesten rummer samtidig en protest«, supplerer barndomsvennen, den 34-årige sanger og guitarist Morten Nørby, som egentlig er uddannet skuespiller. Syv år har det taget at få ørenlyd hos pladeselskaberne med musikken, der ifølge bandet selv er et sært miks af lidt Dylan, lidt af Cornelis Wresvijks svenske viser og lidt Prince. Og - kunne man tilføje - en god slat Søren Kragh-Jacobsen og et pift Gasolin. Dansevenlig sommermusik med enkelte faldgruber til mørke huller. Pop-folk, vise-funk. Nærmere kommer man ikke en opskrift på Vildnis. »Vores musik er en protest mod, at man altid kan finde problemer i alting: Hvorfor er livet ikke anderledes, hvorfor er kærligheden så grim nogle gange. Vi synes, det kan være en protest at sige hurra for det, der er. En protest mod trummerum«, siger Morten Nørby. »Ja, den vil vi kraftigt protestere mod«, understreger Niels Dahl. Historien om Vildnis bygger faktisk på en løgn. I 1997 havde spillestedet Drop Inn fået et afbud fra et band, og Niels Dahl, der gik på musikkonservatoriet, rakte straks fingeren i vejret. Han ville gerne spille med sit band, som godt nok ikke fandtes endnu. Niels og vennen Morten puslede med nogle tekster til et syngespil, men at kalde det et band ville nok være at overdrive. »Jeg havde en lille hule derhjemme, hvor jeg sad og råbte ind i en mikrofon. Men det var i forbindelse med koncerten på Drop Inn, at vi første gang optrådte under navnet Vildnis«, husker Niels Dahl om debutkoncerten. Som også havde guitarist med mere Gustav Ljunggren med på scenen. Der er han blevet, og siden er der kommet endnu to erfarne musikere til - trommeslageren Jeppe Gram og guitaristen Niclas Knudsen. Ud i vandet, byen er for varm/
fluen i kupeen vasker
vinger på min arm/
Intet nyt under solen/
nu lander mågerne
atter på molen/
Vennerne i vandet har det rart/
Isabellas bryster gynger
tungt og åbenbart/
Intet nyt under solen/
man sidder godt her i liggestolen/
Nana og Susanna
spiller badebold/
let og adræt/
Begæret er større,
kroppen er træt/
pikken kæmper for sin ret
Fra sangen 'Charlottenlund Badeanstalt' Frelser Kirketårn, Knippelsbro og Charlottenlund Badeanstalt er fikspunkterne i Vildnis' storbyunivers, som må kaldes stort på den meget lokale måde. Musikken bliver til mellem hænder og i hoved på Morten Nørby og Niels Dahl, som har kendt hinanden, siden de delte sandkasse ibørnehaven i Virum. Da bleen blev skiftet ud med bumser i 9. og 10. klasse, slog de ind på en fælles musikalsk løbebane efter en våd aften på ungdomsklubbens diskotek Klub10. »Vi har et meget passioneret ægteskab«, griner Morten Nørby. Og indrømmer, at tonen kan blive skinger. »Vi kan godt skændes, ja. Er du sindssyg. Vi er meget stædige begge to. Jeg vil jo altid prøve at overbevise Niels om, at det, jeg har lavet, er skide godt. Men det synes han måske bare ikke. Og så kan det være en guds gave, at han holder fast«, forklarer han om arbejdsprocessen, som typisk involverer et gammelt trædeorgel og et par guitarer. »Vi sidder og graver og fisker efter et eller andet, vi synes er sjovt. Eller også har en af os noget med, som den anden skal høre«, siger Niels Dahl. »Kvinder er vores største inspiration, det kan vi ikke løbe fra. På forskellige måder. Måske handler teksten ikke decideret om kvinder, men så er den til for at imponere kvinder«, smiler Morten Nørby skælmsk. Og man tror ham. For i stort set alle sangene indgår ord som 'kærlighed', 'kys' og 'elske' - og gode pigenavne som Susanna, Nana, Irene og Isabella. I Happyismens lykkespejl/
er hver en skygge tegn på fejl/
og mol og disharmonisk liv/
kun nemesis og tidsfordriv/
Slap af skat - du er tilbage -/
i nat vil vi drikke
din friheds skål/
Sid ned, lad hjertet få lidt fred/
kast din sorg på vort fælles bål
Fra sangen 'Båltale' Happyismen er et af de fænomener, Vildnis har revet ud af hverdagen og givet et navn. »Happyisme er et andet ord for overfladiskhed«, siger Niels Dahl. »Kravet om at være glad. Man kender det fra sig selv«, tager Morten Nørby over. »Der er fem minutter til, at gæsterne kommer, og jeg har egentlig slet ikke lyst til det. Og så åbner man alligevel døren og siger 'heeeeeej'«. Efter en pause fortsætter han: »Fordi man af en eller anden grund synes, livet går ud på altid at være glade i låget sammen«. Udsagnet skildrer meget godt det paradoks, som kendetegner Vildnis' musik. På en og samme tid en hyldest til livet og et los bagi til sortseerne. Jeg vil prædike,
messe dagen lang/
skråle på min frelsersang/
jeg vil danse hvor
end vognen parkeres/
mod velklædt uanstændighed, for tro, håb og kærlighed/
midlet, målet, vejen praktiseres/
Måske din vej er mere sand/
og ham din nye mere mand/
måske jeg bedrager mig selv/
måske jeg langsomt sygner hen/
måske jeg bliver mig selv igen/
måske vi mødes? Ellers farvel .../
Jeg vil elske
Fra sangen 'Jeg vil elske' Velklædt uanstændighed er et andet begreb, der er dukket op hjemme ved trædeorgelet på Vesterbro. »Sangen blev til under den sidste valgkamp, hvor alle talte om, at vi skulle lukke dørene for hele verden. Der var megen velklædt uanstændighed - noget, der ser pænt ud, men ikke er det. Uanstændighed er uanstændighed, uanset hvordan man er klædt«, siger Morten Nørby. »Hvis politikerne sad i bar røv og natskjorte og sagde de ting, de gjorde, så var der jo ingen, der kunne tage det alvorligt«, følger Niels Dahl efter. Er Vildnis så et politisk protestband? »Nej. Men hvis der er nogen, der får noget politisk det ud af det, er det da helt fint med os«, siger Morten Nørby. Næ, svaret skal findes under helt andre luftlag. Overraskende fjernt fra Vildnis' ellers jordnære verdensbillede. »Vi vil gerne velsigne og vække. Hvis folk føler, de er blevet det, når de har hørt pladen, så ville det være skønt«, siger de to musikere. Efterfulgt af en meget lang pause.