Professor Immendorff havde indbudt 11 letlevende damer til selskab i sin hotelsuite, da politiet dukkede op og konstaterede, at baner af kokain lå klar for at forhøje stemningen. Nu risikerer Jörg Immendorff, en af Tysklands mest fremtrædende malere, at komme i fængsel og at miste sit professorat ved kunstakademiet i Düsseldorf. Politiet gik i aktion efter at have fået et anonymt tip fra en person, der hævdede, at professoren tit holdt meget animerede selskaber på et luksushotel i Düsseldorf, og at der aldrig var mangel på kokain. Der blev også foretaget en razzia i Immendorffs hjem og i hans atelier. I alt blev der fundet 21 gram kokain. Det er ikke ulovligt at sniffe kokain til eget brug, men det er strafbart at erhverve det og, især, at give eller sælge det videre til andre. En fængselsstraf risikerer man dog først, hvis der er tale om, hvad loven kalder »en ikke ringe mængde«. Over for politiet har Immendorff tilstået at have brugt kokain i perioder siden begyndelsen af 90'erne. For få måneder siden var der også stort postyr omkring tv-studieværten Michel Friedman og hans kokain-indtag, der gerne fandt sted i selskab med prostituerede fra Østeuropa. Friedman er gået fri for straf, men han nedlagde på stedet sit hverv som næstformand i de tyske jøders centralråd og opgav - indtil videre - sine to politiske talkshow. Højt betalt Jörg Immendorff, 58, nyder stor anerkendelse som både maler, billedhugger og scenograf. Hans billeder har især fremstillet Tysklands nyere historie, særlig berømt er hans »Café Deutschland«, en suite på 21 billeder. Han deltog med stor energi i studenteroprøret i 1968, hvor han sluttede sig til mao-isterne. Han blev dengang bortvist fra det akademi, hvor han siden blev professor. I dag er han en af Tysklands højest betalte kunstnere, og han har bl.a. portrætteret kansler Gerhard Schröder, som han er dus med. Men Immendorff har også gjort sig bemærket med sin turbo-livsførelse, der tit har været guf for den kulørte presse. I 2002 giftede han sig med en af sine tidligere studerende, den 30 år yngre Oda Jaune, med hvem han har en datter på to år. Hustruen deltog ikke i det famøse selskab, hun var taget hjem til Bulgarien for at besøge sin familie. For tre år siden blev Jörg Immendorff ramt af en muskellidelse, der på det nærmeste har lammet hans venstre arm.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce