Det er ikke kun violin- og guitarstrengene, der bliver slidt ned, når danske bands og orkestre giver koncerter. Musikernes nakke, ryg og led bliver belastet i en sådan grad, at mange begynder at give klagende lyde fra sig allerede tidligt i deres karriere. I Finland, Sverige og England er man for længst begyndt at forske i musikernes helbred, men Danmark har aldrig undersøgt problemets omfang. Og nu er tiden inde. Det mener i hvert fald rektor for Det Fynske Musikkonservatorium, Bertel Krarup. Derfor har han taget initiativ til at oprette det nye Center for Musikersundhed, som efter planen bliver en realitet i løbet af efteråret. »Når vi laver sådan et center, er det jo i klar erkendelse af, at vi er langt bagud, når det gælder musikeres sundhed. Specielt inden for det motoriske område«, siger Bertel Krarup, som flere gange har været vidne til, at studerende på hans eget konservatorium har taget orlov fra studiet på grund af nedslidning. Omfattende problem Desuden har et tæt samarbejde med landets øvrige konservatorier, Dansk Musikerforbund og Landsdelsorkestrene bekræftet ham i, at omfanget af nedslidning er stort. »Vi står over for et problem. Det er ikke noget, vi har tal på endnu, men vi støder på det hele tiden«, siger Bertel Krarup. Centret, der er blevet til i samarbejde med Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet i Odense, har som mål at styrke forebyggelsen, så man på længere sigt helt undgår skaderne. Og det kræver viden. Derfor bliver der også oprettet en ph.d.-stilling i tilknytning til centret. Opgaven er at få sat tal på problemernes omfang og at hjælpe fremtidens musikere - blandt andet med at få anerkendt nedslidningen som arbejdsskade. Hvilket er stort set umuligt i dag. Undervisning skal til Desuden skal centrets arbejde komme musikerne til gavn i form af kurser og undervisning. »Vi skal have mere viden ind i undervisningen så hurtigt som muligt. I dag er bevidsthed om arbejdsstillinger overhovedet ikke en del af uddannelsen, hvilket er beklageligt«, siger Bertel Krarup. »Mange musikere står i en stilling, som basalt er akavet. For eksempel violinister - de laver den samme lille bevægelse igen og igen. Det samme gælder for tværfløjte, hvor man står på en helt besynderlig måde. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man kan aflaste kroppen«. Dekan, professor Mogens Hørder fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk Universitet er den anden ankermand bag projektet. Han vil udnytte den viden, fakultetet allerede ligger inde med, blandt andet i kraft af uddannelsen i kiropraktik. »Kiropraktorerne ved en masse om, hvordan muskler, led og knogler fungerer sammen. Vi kan måle, hvordan og hvornår kroppen bliver belastet. Og det er den viden, vi vil udnytte på centret«, siger han. Musik er maraton Den københavnske fysioterapeut Søren Mavrogenis er en af de få, der har specialiseret sig i skader blandt musikere. Hver måned får han besøg af op imod 150 musikere i sin klinik i København, der ligger et stenkast fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Antallet af plagede musikere, der skal have løsnet en tennisalbue op eller have anden førstehjælp på briksen, er stigende. Og han bebrejder skolerne, at de ikke for længst har lært musikere at passe på sig selv. »Skolerne fokuserer kun på vellyd. De tænker: Lyder det godt - så bliv ved med at gøre, som du gør. I stedet burde de lære eleverne de rigtige arbejdsstillinger fra barnsben«, siger han. Men erkender også, at musikerne selv bærer en lille del af skylden. »Guitaren må gerne hænge lidt lavt og sådan. Og så passer det ikke rigtig ind at strutte med enden og svaje i ryggen, som jeg anbefaler«, siger fysioterapeuten. Varier stillingerne Hans bedste råd til musikerne er at variere stillingerne - at rejse sig eller røre sig på stolen, når man kan slippe af sted med det. Og meget vigtigt: strække ud efter en lang aften på scenen. »Musik er ligesom et maratonløb. Derfor skal man huske at strække ud bagefter«, siger han.