Fra den kommende onsdag overtager den folkekære troubadour og tv-vært Keld Heick stolen i onsdagsradioprogrammet 'De ringer, vi spiller' på P4, hvor lyttere siden 1968 har ringet ind og fået en sludder om vind og vejr, et musikønske, et tal fra Frøken Klokken og mulighed for at vinde en mindre præmie, hvis de kunne besvare et enten let eller svært spørgsmål, afhængigt af hvad Frøken Klokken sagde. Heick overtager posten fra radio-ikonet Vagn Pilegaard, som i en længere periode har bestyret udsendelsen, der i sin tid gjorde Jørn Hjorting til folkeeje. Siden 1968 er i alt 14.000 lyttere med de rigtige endetal sluppet igennem programmets telefonsluse. Der sendes stadig hver onsdag formiddag.
Heick overtager 'De ringer, vi spiller'
Lyt til artiklen