Mens britiske og amerikanske soldater i månedsvis har finkæmmet Irak for at finde Saddam Hussein, har et lille spor i al ubemærkethed ligget i et pengeskab i landsbyen Alton i det sydvestlige England. Bronzestøberiet Morris Singer er i Storbritannien bedst kendt for at have lavet løverne på Trafalgar Square i London, men da ansatte på støberiet for nylig så tv-billeder fra Bagdad, kom de i tanke om et andet fyldigt monument, de har haft del i. Saddams arme En 40 ton tung triumfbue, der er bygget for at markere Iraks sejr over Iran i krigen i 1986, er til dels støbt i Alton. De gigantiske, sværdsvingende underarme, der skyder op af jorden på hver side af vejen, er lavet som tro kopier af Saddam Husseins arme. Så nøjagtige er de, at de synlige fingerspidser på de to tommelfingre er lavet efter aftryk hentet til lejligheden på præsidentpaladset i Bagdad. Siden har aftrykkene af de to store tomler plantet i blågråt modellervoks ligget i en aflang dåse i Morris Singers pengeskab. Men efter at støberiet har kontaktet premierminister Tony Blairs kontor for at høre, om aftrykkene mon kunne hjælpe til at identificere Saddam Hussein, er en kopi på vej til den britiske ambassade i Bagdad. Fint håndværk Støberiets direktør, Chris Boverhoff, siger til avisen Daily Telegraph, at han meget håber at kunne hjælpe. »Vi arbejdede på projektet i 1986 på et tidspunkt, hvor Irak var en af Vestens værdsatte allierede, og britiske virksomheder blev opfordret til at arbejde i Irak. Vi er selvfølgelig stolte over at have været med til at lave sådan et fint stykke håndværk, men som alle andre fornuftige mennesker verden over tager vi afstand fra det regime, Saddam skabte og stod i spidsen for«. »Det faktum, at hans eget fingeraftryk skulle med på statuen, er et klart udtryk for hans forfængelighed. Forhåbentlig kan den forfængelighed nu være med til at fange ham«, siger Chris Boverhoff. På vej til Bagdad Det britiske udenrigsministerium bekræfter, at fingeraftrykkene fra Alton nu er på vej til Bagdad. Ministeriet antyder nu også, at fingeraftrykkene næppe bliver det fældende bevis, der en dag kan afgøre, om det er den rigtige Saddam, man har fundet.