Robbie Williams begejstrede anmeldere

Lyt til artiklen

»Manden er en fantastisk entertainer - der med sin vibrerende karisma, humor, selvsikkerhed, stilsans og kvindetække kan beskrives som en slags poppens svar på James Bond«, skriver Jyllands-Postens anmelder Anders Houmøller Thomsen Han mener, at Robbie Williams skylder sine fans det første helstøbte album, men at han og bandet har rigeligt med greatest hit på scenen, hvor det virker som intet kan gå galt - og det gjorde det heller ikke i Parken, hvor en brændende stjerne var på besøg. Den mest fænomenale præstation Berlingske Tidendes anmelder Thomas Søie Hansen har ingen forbehold overhovedet. Selvom rockanmeldere ikke danser, gør de af og til undtagelser, en af dem var fredag, hvor Parken havde besøg af Robbie Williams: »En større entertainer findes der ikke i verdenshistorien, fredag aften voldtog han 45.000 publikummer med sin charme, sang, dans, sine anekdoter og improvisationer. Musikken var ligegyldig, Robbie selv leverede den mest fænomenale præstation, der nogensinde er set i nationalarenaen«. Thomas Søie Hansen giver seks stjerner af seks mulige. Amen! Om Politikens Erik Jensen dansede, vides ikke, men han må have smilet hele natten, efter at »en entertainer i verdensklasse i absolut topform« havde givet en koncert uden »et eneste kedeligt sekund«: »Langt ud på sommernatten kunne man i Københavns gader og på ydmyge værtshuse høre pragtfulde kvinder i alle aldre synge »I just wanna feel reel loooove!« Et budskab, det er svært at være uenig med poppens - og åbenbart også kærlighedens - ypperstepræst i. Amen«, messer Erik Jensen og tildeler Robbie Williams seks hjerter af seks mulige. 'Skvatmås' Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo har noget nemmere ved at få plads til begestringen. To stjerner ud af seks mulige bliver det til og en anmeldelse med overskriften: »Udpint plattenslager«. »Skvatmåsens repertoire har problemer med at holde Melodi Grand Prix-standard, men det er naturligvis også en slags bedrift at få 45.999 til at skråle hæmningsløst med på en omgang komplet nonsens som 'Strong'. Så bliver Parkens katastrofale akustik pludselig en fordel«, skriver han og er ikke imponeret over det begejstrede publikum: »I aftes kunne Robbie have pruttet temaet til 'Matador' i to timer og tøserne ville alligevel have hvinet sig hvæse... Det kan godt være, at I synes, at han er det lækreste siden fyldt chokolade, men fra plads 6 på A5-tribunens række A lignede han fandeme Fred Flintstone«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her