Både undskyldninger og anklager bliver gentaget i ét væk. Men sagen står stadig åben for fri fortolkning: Bliver forfatteren Michael Larsen boykottet af Dansk Litteraturcenter som straf for, at han har blandet sig i debatten om dansk kunststøtte? Eller udlægger han på urimelig vis en menneskelig fejl som en gennemgribende forfølgelse af hans person? Ét er dog sikkert: De to parter står stadig stejlt over for hinanden. Erkender fejl Lige lidt hjalp det, at Dansk Litteraturcenter tirsdag - denne gang via Kunststyrelsens direktør Poul Bache - erkendte, at centret begik en fejl, da projektleder Lone Ravn glemte at invitere Michael Larsen til et møde med den betydningsfulde canadiske festivaldirektør, Greg Gatenby, som kunne have været Larsens indgangsbillet til det nordamerikanske marked. Michael Larsen ser selv forglemmelsen som endnu et eksempel på centrets boykot af hans forfatterskab. Tirsdag redegjorde han i en kronik i Berlingske Tidende for de uretmæssigheder, han synes Litteraturcentret har begået imod ham. Uretmæssigheder han mener at kunne dokumentere med en bunke aktindsigtspapirer, han efterfølgende har rekvireret fra centret, hvis opgave det er at udbrede kendskabet til dansk litteratur. Beklagelig fejl Efter at centret i tirsdagens udgave af Berlingske Tidende nægtede at kommentere forfatterens hårde anklage, siger Poul Bache nu: »Der skete en meget beklagelig fejl, da Michael Larsen ikke i første omgang blev inviteret til mødet med Greg Gatenby, og det prøvede Litteraturcentret at kompensere for ved at invitere ham i sidste øjeblik. Men det skete åbenbart på en måde, som Michael Larsen er utilfreds med. I hvert fald ville han ikke møde op. Det er beklageligt, at sådan noget sker, og Michael Larsen har også fået en undskyldning. Efterfølgende har han bedt om aktindsigt og fået alle forhåndenværende dokumenter i sagen, men det ændrer ikke ved, at der er sket en fejl, som ikke burde være sket, og som vi har beklaget og undskyldt over for ham«. Systemets hævn Michael Larsen understreger, at han aldrig har bedt om en undskyldning. Han har i stedet bedt om svar på to konkrete spørgsmål, der skal belyse sagen, nemlig hvorfor centret i sin tid gav ham to modstridende forklaringer på, at han ikke blev inviteret til et møde, som Gatenby selv havde bedt om, og hvorfor Gatenby fik at vide, at centret ikke kunne få fat på den danske forfatter. »Det er ikke undskyldninger, det handler om. Det ville jeg aldrig bede om, hvis der var tale om en almindelig forglemmelse. Da jeg ikke har fået svar på mine spørgsmål, skyder jeg i blinde om, hvad motivet er i denne sag. Men lad os nu sige, at det er systemets hævn for den kritik, jeg har rejst af Statens Kunstfond, så bliver denne sag dybt problematisk og yderst principiel for andre forfattere end mig«, siger Michael Larsen, der understreger, at han har haft et fint forhold til Litteraturcentret, indtil projektleder Lone Ravn fik indflydelse. Han mener, at centret derefter holdt op med at henvende sig til ham og hæfter sig i øvrigt ved, at Lone Ravn som repræsentant for centret har skrevet to artikler om dansk litteraturs succes i udlandet - uden at omtale Michael Larsen. Urimelig kritik Kunststyrelsens direktør, Poul Bache, mener, at forfatterens anklager er urimelige og ser dem som et indlæg i den generelle debat om kunststøtte. »Dansk Litteraturcenter har gennem årene i en række tilfælde støttet Michael Larsen, så det er ikke rigtigt, at han er blevet boykottet. I betragtning af den støtte synes jeg ikke, at anklagerne er nogen rimelig reaktion fra hans side«, siger han. Michael Larsen har siden 1995 modtaget mere end 150.000 kroner i oversættelsesstøtte og rejselegater fra Dansk Litteraturcenter.