Det var situationen omkring Irak, der var årsag til, at filminstruktøren Bille August tirsdag aften for åben skærm afbrød et interview og uden forklaring udvandrede fra DR 2's Deadline. Studieværten Barbara Gram havde ham i studiet i anledning af hans engagement i en udstilling på Statens Museum for Kunst om sølvsmeden Georg Jensen, men få minutter inde i et i øvrigt ukontroversielt interview erklærede han: »Jeg er ked af det, men jeg kan ikke gennemføre det her«. Optaget af Irak-krigen Til Politiken forklarer Bille August, at han nok begik den fejl, at han sad i studiet og fulgte det indslag, der blev sendt, umiddelbart før han selv skulle på skærmen. Det handlede om Irak og om amerikanske soldaters drab på diktatoren Saddam Husseins to sønner. »Iraksagen optager mig meget. Jeg er både oprørt og forarget over de ting, der er foregået, og alle disse ting hvirvlede rundt i hovedet på mig, da Barbara Gram stillede mig det første spørgsmål. Pludselig følte jeg, at mine projekter var så uvæsentlige i forhold til det andet, at jeg blev ukoncentreret og måtte afbryde. Jeg var ikke nervøs, og jeg fik heller ikke noget ildebefindende. Jeg var simpelt hen blevet alt for distraheret«, siger Bille August. Dødsstraf over fremmede statsledere Den verdenskendte filminstruktør finder det »dybt problematisk, at det er ultrareaktionære kræfter i USA, der sætter dagsordenen på verdensplan«. »Vi har altså en præsident Bush, der indfører dødsstraf over for andre statsledere i verden. Det finder jeg meget, meget betænkeligt, og det er også meget problematisk, at Danmark på et meget spinkelt grundlag har tilsluttet sig sådanne holdninger. Ved nærmere eftertanke skulle jeg selvfølgelig have forklaret seerne alt dette, men det var jeg altså ikke i stand til«. Burde have sagt nej Efter Bille Augusts bratte farvel udtrykte en synligt overrumplet Barbara Gram håb om, at Deadline kunne vende tilbage til Bille August ved en senere lejlighed. Men det bliver ikke foreløbig. »Jeg har sommerferie lige nu. Har skruet ned for blusset, og skulle nok i første omgang have sagt nej til at gå på skærmen«, siger Bille August, der efter ferien ud over arbejdet med Georg Jensen-udstillingen bl.a. skal færdiggøre en tv-udgave af sin roste opsætning af Lars Norén-stykket 'Detaljer' på Det Kongelige Teater og forberede en international storfilm om H.C. Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trumps natterablerier udløser nye anklager om mental uegnethed
-
Sådan kører togene onsdag: Stadig store udfald efter mystisk nedfald af køreledninger
-
Hov, det var en fejl for 8 år siden! Vi skriver lige en regning på 7,5 millioner
-
Valgsejre til Carneys parti er del af et tydeligt mønster
-
Man krummer tæer
-
Harris »overvejer« nyt forsøg – amerikansk ekspert er ikke i tvivl om, hvad det betyder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Frede Olesen jagter den ultimative krop. Men han kan ikke længere mærke den
Lyt til artiklenLæst op af Laurits Lauesen Otto
00:00







