Ny chef til skandaleramt avis

Lyt til artiklen

Den efterhånden skandaliserede avis New York Times udnævnte i mandags en ny chefredaktør - samme dag, som avisen endnu en gang måtte dementere en af sine historier og over en hel side bringe en berigtigelse for at undgå et juridisk slagsmål med en omtalt grundlægger af et gældsplaget pladeselskab. New York Times har med sin høje journalistiske kvalitet i årevis stået som et forbillede for aviser verden over. Uheldig afklædning Men i løbet af foråret har den været i centrum for en uheldig afklædning, der blandt andet afslørede, at den unge, men højt profilerede journalist Jayson Blair frit havde opfundet sine historier. Kort tid efter blev en anden mangeårig medarbejder afsløret i at have sat sit eget navn på en historie, som en freelancejournalist i virkeligheden havde skrevet. Afsløringerne af avisens tvivlsomme arbejdsrutiner betød, at flere journalister enten blev fyret eller på opfordring selv forlod bladet. Appel til læserne Samtidig udarbejdede New York Times et 12 sider langt skrift om problemerne - et tillæg, som grundlæggende appellerede til læserne om fortsat at opfatte New York Times som et troværdigt medie. Alligevel blev sagerne til sidst for belastende for avisens chefredaktør Howell Raines, som for lidt mere end en måned siden blev tvunget til at kvitte sit job. Hans afløser bliver nu Bill Keller, som i forvejen er ledende medarbejder på New York Times, der har vundet flere priser for sin journalistik end noget andet amerikansk medie. Alenlang rettelse En pris venter næppe på den New York Times-journalist, som i sidste uge skrev en artikel om musikudgiveren Steven Gottliebs juridiske problemer. I mandagens udgave af New York Times kan man læse en rettelse, der er længere end den oprindelige artikel, og som skal gøre op med det, avisen selv definerer som 'en grundlæggende misforståelse af indholdet, omfanget og status i sagens retslige forløb'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her