Danmarks Radios bestyrelsesformand, Jørgen Kleener, bakker op om DR's britiske modstykke, BBC, som på grund af en tv- og en radioudsendelse er blevet lagt for had af både den britiske og den israelske regering. Kleener ser en øget tendens til politisk indblanding i medierne, og det bringer informationsfriheden i fare, mener han. BBC lagt på is I det ene tilfælde er BBC blevet lagt på is af premierminister Tony Blairs spindoktor på grund af et program, hvori BBC mener at afsløre, at den britiske regering sminkede kendsgerningerne om Iraks masseødelæggelsesvåben for at få et argument for at gå i krig. Den israelske regerings pressechef, Daniel Seaman, har reageret på samme måde, efter at BBC World i et dokumentarprogram har afsløret Israels hemmelige masseødelæggelsesvåben. »Når repræsentanter for den israelske stat truer med at lægge hindringer i vejen for journalisters frie arbejdsvilkår, og når selv den britiske regering læner sig så kraftigt ind over BBC, giver det anledning til bekymring. Vi kender alle til stater, der har svært ved at stave til informationsfrihed, men når stater, der ønsker at blive betragtet som åbne og demokratiske, reagerer med repressalier over for en fri presses journalister, er der noget galt. Derfor må vi i disse tider vise vores støtte og opbakning til BBC's medarbejdere«, siger Jørgen Kleener i en pressemeddelelse. Kontroversiel dokumentar på DR Kleeners egen bestyrelse - først og fremmest medlemmerne Søren Espersen (DF) og Karsten Madsen (V) - er selv blevet klandret for at forsøge at styre DR's journalistiske linje. DR 1 viser på onsdag den kontroversielle BBC-dokumentar 'Israels hemmelige våben'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Johanne Poulsen