Det er sprogligt demoraliserende at fordybe sig (der er ikke noget, der rimer på det!) i 'Politikens Rimordbog', som netop er kommet i sjette stærkt reviderede udgave. At Birkebæk, Fiskebæk, Hellebæk og Humlebæk rimer på Videbæk, Langebæk, Snogebæk og Stokkebæk er intet chok (selv om jeg egentlig troede, der var flere navne på -bæk i den danske geografi. (Den er der heller ikke noget, der rimer på!). Alfabetiseret baglæns Ordbogens redaktører har i forordet advaret om, at opslagene i en rimordbog er alfabetiseret baglæns, dvs. ordnet efter bogstaverne i slutningen af ordene. Alle opslagsordene begynder på vokaler (rimer på: provencaler, idealer, befaler, en radikaler, orientaler, tantaluskvaler, admiraler, praler). Alligevel er det mærkeligt at skulle slå op under ikkeeksisterende ord, såsom 'æffen' for at finde ud af, at det rimer på 'effen', 'Steffen', 'ikke helt ueffen' og 'en bjæffen'. Nichts weiter. Nå, så kan man da prøve i datid: 'æffede'. Det rimer på 'bjæffede' og 'relieffede'. Mamma mia, findes det ord på dansk? Og hvad er den 'fibel' der rimer på 'ibel' og 'bibel'? (Det er barneudtale af bibel, siger fremmedordbogen. Er det søgt eller hvad? Nå, men det er vel det, man har en rimordbog til). Hvad er skvis Og siden hvornår rimer den franske by 'Nice' med det engelske 'if you please'? - rent bortset fra, at vi er ude i noget snavs med fremmede sprog. Og et andet forslag: 'skvis' fandt jeg ikke i fremmedordbogen. Det er ikke småting, det danske sprog udsættes for: under 'ise' er således fremhævet: 'cementflise' og 'dementkrise', foruden de andre knap 100 forslag, herunder såmænd også 'Price' og 'marmorflise'. Hvorfor ikke 'fortovsflise'? Og Leo Mathisen og Weekendavisen rimer også, viser det sig, fordi begge ord har stød. (I modsætning til 'policen', 'en fnisen' og 'brisen'.) Og på 'irte' rimer 'Birthe' og 'affæren Birthe'. Jamen så kan man jo blive ved. Det er den rene og skære dekonstruktion, postmodernisme, værdirelativisme, og hvad ved jeg! Hvis man bare kan sætte 'affæren' foran, så er det pludselig et nyt ord. På 'ærlig' rimer 'videbegærlig' og 'skidebesværlig'. Se det er der da lidt ontologisk, empirisk og eksegetisk ræson i. Men ellers må jeg sige, at mødet med rimordbogen gav indblik i en helt anden (nærmest syret) tankegang og logik - som jeg ikke er sikker på, jeg tør fordybe mig i. På mere fast grund er en fin lille pædagogisk introduktion (ved Holger Scheibel) om, hvad rim er for noget, et kapitel om det danske stød, (der for tiden synes udryddelsestruet i DR's Radioavis), om vers og strofer og de forskellige versefødder og endelig nogle gode råd til håbefulde rimsmede. Jeg hører vist ikke til deres skare (det er der rigtig mange varianter af 'fare', 'klare' 'vare' 'svare', der rimer på!). Men skaren må være stor, eftersom rimordbogen udkommer igen og igen. God fornøjelse til familiefesten! Nå jo: Osama bin Laden, Seidenfaden og Tivoligarden rimer naturligvis. Det er der - indrømmet - muligheder i.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








