De har higet og søgt i gamle bøger, men i stedet for guldhorn eller traditionelle sponsorater af sportsfolk, koncerter eller film, endte de gode folk i BG Bank tilbage næsten, hvor de startede, da de for nogle måneder siden begyndte at lede efter muligheder for via kulturstøtte at profilere deres arbejdsplads. Ansatte fik Nordkraft Nærmere bestemt i litteraturens verden, om end i den betydeligt mere moderne variant. Det var budskabet fra direktør i BG Bank Søren Kaare-Andersen da han på et pressemøde tirsdag præsenterede bankens ambitiøse planer om i de kommende fem år at sponsorere dansk litteratur. »Vi ville gerne gøre noget anderledes end de andre«, forklarede han, »og vi synes ikke litteraturen har fået den bevågenhed og de penge fra erhvervslivet, som den fortjener«. Internt blev initiativer skudt i gang ved at samtlige cirka 2.000 medarbejdere i banken fik Jakob Ejersbos roman 'Nordkraft', og i de kommende måneder og år vil banken igangsætte en bred vifte af aktiviteter og støtteordninger for at gøre opmærksom på litteraturen, fremme arbejdsvilkårene for dens udøvere og - naturligvis - øge BG Banks profil. Valg mellem tre forfattere Det første og mest spektakulære led i planen er at etablere en ny dansk litteraturpris, BG Banks Litteraturpris på 300.000 kr., som skal uddeles årligt til en nulevende dansk forfatter. Prisen er dermed lige så stor som Det Danske Akademis store pris, der hvert andet år uddeles for et forfatterskab, senest sidste år til Vagn Lundbye. Et såkaldt litterært rådgivningsudvalg bestående af syv medlemmer fra kulturens verden samt Søren Kaare-Andersen vil indstille tre forfattere, som danskerne derefter på en endnu ikke nærmere fastlagt måde vil kunne stemme på. Den første litteraturpris forventes uddelt i løbet af dette efterår, og listen over de tre nominerede vil være klar inden udgangen af september. Formanden for rådgivningsudvalget er direktør for Det Dansks Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund, der på pressemødet gav sin varme støtte til BG Banks initiativ. Ud over litteraturprisen vil BG Bank via en såkaldt Litterær Reaktionspulje støtte diverse litterære projekter. Puljen skal administreres af det litterære rådgivningsforum, og ifølge Jørn Lund kan mange forskellige ting komme i betragtning. »Det kan være en gymnasieklasse, der gerne vil møde en forfatter, eller ikke har råd til et klassesæt af en bestemt bog, det kan være støtte til oversættelser, eller det kan være at betale en måneds ophold for en forfatter et eller andet sted, så vedkommende får ro til at arbejde«, forklarer han. Støtte til teatre Ved siden af redaktionspuljen, hvis størrelse årligt fastsættes af BG Bank, vil banken under overskriften 'Børnelitteratur Teatret' støtte teaterforestillinger til børn baseret på kendte danske værker. Hvor meget BG Banks samlede støtte til litteraturen løber op i er endnu ikke besluttet, men ifølge direktør Søren Kaare-Andersen forventer banken at bruge omkring tre millioner kr. i år, og dobbelt så meget næste år. Banken regner foreløbig med at give litteraturstøtten i fem år, men som Søren Kaare-Andersen understregede, »når vi indstifter en ny pris, er det jo ikke, fordi vi har en målsætning om at lukke den om fem år«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







