»Gud, hvor er den tyk«, udbryder 21-årige Karen Chu, da ekspedienten i Politikens Boghal smider den første Harry Potter-bog på disken. Ventede tre timer Det er natten til lørdag, og Karen Chu har ventet på dette øjeblik i først de tre år, der er gået, siden sidste bog udkom, og senest i tre lange, kolde og stive timer i kø. Øjeblikket, hvor salget af den engelske version af det længe ventede femte bind af J.K. Rowlings romanserie om troldsmandslærlingen Harry Potter endelig blev skudt i gang. Allerede to timer, inden Rådhusklokkerne slog midnat, og dørene ville blive åbnet, stillede udvekslingsstudenten fra Californien sig i kø foran indgangen til bogbutikken. Men efter Rådhusklokkernes slag skulle der gå endnu en time, inden hun som den første fik den eftertragtede moppedreng på 896 sider sikkert ned i tasken. For den officielle udgivelse var først klokken 00.01 London-tid, og i Danmark er det altså klokken 01.01. Lang kø Bag hende snørklede en lang kø af Harry Potter-fans sig langs boghylderne, og efter godt tyve minutter havde de fire ekspedienter langet de første 100 eksemplarer af 'Harry Potter and the Order of the Phoenix' over disken, og køen var skrumpet gevaldigt ind. »Nu skal vi hjem på kollegiet, og vi sover ikke, før vi har læst hele bogen færdig«, siger en glad Karen Chu, der havde sin landsmand og veninde Kira Benavides med sig som nummer to i køen. De er begge ifølge eget udsagn så store fans af Harry Potter, at »man ikke fatter det«. Bøgerne er fyldt med mystik og fantasi og absolut ikke kun ungdomsbøger, siger de. De har da også begge pløjet de første fire udgaver igennem mindst et par gange. 47 bøger tilbage Ifølge Finn Nielsen, indkøber af engelske bøger hos Boghallen i Politikens Hus, har butikken modtaget ikke mindre end 175 forudbestillinger. Og det har kun været muligt at bestille omkring 300 eksemplarer hjem i første omgang. Han havde regnet med, at de ville være udsolgt i løbet af den time, bogen var til salg. Men da nøglen blev drejet om klokken 02.00, var der stadig 47 bøger tilbage. Dansk oversættelse i oktober På dansk kommer bogen til at bære titlen 'Harry Potter og Føniksordenen'. Men den danske oversættelse ventes først at ramme butikkerne til efteråret. For heller ikke oversætterne har kunnet få fingre i Harry Potter-bogen før natten til i lørdags.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ny kongerunde begynder kl. 19 – Troels Lund erklærer sig »klar til at afsøge mulighederne«
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Politisk redaktør: Løkke kaster det hele op i luften ved at pege på Troels Lund
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
En fødselsdagsfest satte gang i smittekæden: Sådan spredte hantavirus sig i 2018 med mange døde til følge
Putins elitestyrker i Kursk var ekstremt brutale mod Ukraine. Men en enkelt mand sørgede for at ramme dem rigtig hårdt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jaime Nicolaisen








