Få uger før sin 92-års fødselsdag døde den amerikanske skuespiller Hume Cronyn af prostata-cancer. Blandt yngre er den canadiskfødte Cronyn især kendt som den mest livskraftige af de tre gamle mænd, der får deres ungdom tilbage ved mødet med de karismatiske rumvæsener i Ron Howards film 'Cocoon' (1985). Også i 'Cocoon' dannede Cronyns lille, insisterende scenefigur par med den høje elegante englænderinde Jessica 'Driving Miss Daisy' Tandy, som var fru Cronyn allerede fra 1942 og til sin død i 1994. Cronyn og Tandy lavede adskillige film sammen, men også alene var Cronyn en populær karakterskuespiller, i begyndelsen i effektive biroller hos Alfred Hitchcock ('I tvivlens skygge' og 'Redningsbåden'), siden blev han Oscarnomineret for 'Det syvende kors', Tandys debutfilm hvor hun var hans kone. I 'De grønne år' spillede Tandy hans datter, endskønt hun faktisk var to år ældre end ham og jo altså hans hustru! I 'Postbudet ringer altid to gange' er han Lana Turners og John Garfields forsvarer, og hans sadistiske fængselsbetjent i Jules Dassins 'Brute Force' var uforglemmelig. I 1964 modtog Cronyn en Tonypris samt newyorkerkritikernes pris for sin Polonius i John Gielguds teateropsætning af 'Hamlet' med Richard Burton i titelrollen. I 1996 var han Leonardo DiCaprios døende bedstefar i 'Marvins værelse'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne har klar føring i afgørende stater
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce