Det bliver den 68-årige græske instruktør Theó Angelópoulos, der skal stå i spidsen for juryen ved Copenhagen International Film Festival, når festivalen løber af stabelen i ni biografer i København fra 13.-20. august. Med i juryen sidder desuden den svenske instruktør Jan Troell og danske Bille August. Seriøsitet Valget af Theó Angelópoulos som juryformand signalerer, at det bliver en seriøs filmfestival, som København lægger navn til i august. Den græske instruktør slog igennem i 1970'erne med sin trilogi om Grækenlands nyere historie, hvor især 'Skuespillernes rejse' må betegnes som et hovedværk. Senest har Angelópoulos markeret sig med 'Odysseus' blik' fra 1995, med Harvey Keitel i hovedrollen, samt 'Evigheden og en dag' fra 1998, med Bruno Ganz i hovedrollen, som den græske instruktør vandt Den Gyldne Palme i Cannes med. Den 72-årige Jan Troell kender vi først og fremmest for de store udvandrerfilm 'Udvandrerne' fra 1971 og 'Nybyggerne' fra året efter med Liv Ullmann og Max von Sydow i hovedrollerne samt for storfilmen 'Hamsun' fra 1996, hvor Max von Sydow spiller over for Ghita Nørby. Den Gyldne Svane På pressemødet blev The Golden Swan også præsenteret. Den er formgivet af kunstneren og designeren Lin Utzon, og den gives til bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige og mandlige skuespillere, bedste manuskript samt bedste fotografering på filmfestivalens sidste dag. »Vi valgte, det skulle være en svane af flere grunde. Fordi den er Danmarks nationalfugl, fordi vi gerne ville lede tankerne hen på H.C. Andersen og den grimme ælling, og fordi vi på denne måde opretholder traditionen med at opkalde filmpriser efter dyr. I Berlin er det en bjørn, i Venedig en løve og i Rotterdam en tiger«, siger Janne Giese om tankerne bag svanen som symbol. Lin Utzon kunne fortælle, at hun blev meget inspireret af at skulle formgive en filmpris, som er et univers, hun aldrig tidligere har arbejdet i. »Det var vigtigt for mig, at svanen kom til at afspejle øjeblikkets kunst, som filmen jo er. Og samtidig ville jeg lave noget meget sejrsberuset. Derfor opstod tanken om et septer, som opad breder sig ud som en fakkel. Og ved at anbringe den i en krystalsokkel får den nærmest karakter af at svæve«, fortalte Lin Utzon om sine overvejelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Zenia Maltha ville ønske, hun havde fået hjælp tidligere: »Jeg var blevet skånet for så mange smerter, så meget frustration«
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00






