Mindst én dansk film er med i konkurrencen om den gyldne svane (Golden Swan) ved Copenhagen International Filmfestival, som afvikles 13.-20. august. Det lover festivalens programleder, Michael Søby, som her to måneder før åbningen stort set har titlerne på de 12-15 konkurrencefilm på plads. »Jeg kan ikke afsløre titlerne, før jeg har alt materialet til festivalens katalog på plads. Det forventer jeg at have i slutningen af denne måned eller i begyndelsen af næste. Men jeg er meget stolt over det kommende program, som indeholder mindst én dansk film samt stærke titler fra et bredt antal europæiske lande. Ingen af filmene har før været vist i Danmark, og der er ikke kun tale om såkaldt smalle art house-film. Også film, som allerede er blockbustere i deres hjemlande, har fundet plads i konkurrencen«, fortæller Michael Søby. Ud over hovedkonkurrencen tæller Copenhagen Filmfestival en række sideprogrammer og serier. Blandt andet en nordisk serie, som fokuserer på film fra vores nordiske broderlande, og selv om festivalen i første række koncentrerer sig om europæiske film, kommer der også oversøiske film med. Blandt andet en serie med afrikanske film. Som åbningsfilm vises Jannik Johansens 'Rembrandt' med Nikolaj Coster-Waldau i den store hovedrolle, og der vil tillige blive premiere på Torben Skjødt Jensens spillefilm 'Afgrunden', som handler om Danmarks første internationale filmstjerne Asta Nielsen. Vera Gebuhr har hovedrollen som Die Asta, mens Vivian Nielsen spiller den unge Asta Nielsen. I alt vil publikum kunne vælge mellem 130-150 film i den hektiske uge i august. Og de vil samtidig kunne stemme om den specielle publikumspris, som uddeles af Copenhagen Filmfestival og Politiken. I hovedkonkurrencen vil en jury bestående af fem internationale filmfolk udpege bedste film, bedste kvindelige og mandlige skuespiller, bedste manuskript samt bedste fotografering, som hver belønnes med en Golden Swan. Foreløbig har den danske instruktør Bille August sagt ja til at sidde i juryen, mens de øvrige fire navne ventes offentliggjort senere på måneden. hans.jorgen.moller@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce