For at forhindre at landets største medievirksomhed, Danmarks Radio, ender som en ensrettet nyhedsfabrik, skal organisationen nu splittes op. Det blev i går besluttet af et flertal af DR's nye bestyrelse, som nu har bedt generaldirektør Christian Nissen om at finde frem til en model, »der sikrer mangfoldigheden og forebygger risikoen for, at DR's samlede nyhedsformidling ensrettes og/eller koordineres«. Dermed tvinges Nissen til selv at gøre op med det, som de seneste fem år har været både hans og nyhedsdirektør Lisbeth Knudsens hjertebarn - nemlig at gøre Danmarks Radio til en enhedsorganisation, hvor licensmidlerne bliver brugt så effektivt som muligt ved samarbejde på tværs af tv- og radioredaktionerne. For DR's bestyrelsesformand, Venstremanden Jørgen Kleener, er det en nødvendighed, at TV-avisen og Radioavisen igen får selvstændige redaktioner, som i modsætning til i dag skal arbejde i konkurrence med hinanden. Forslag i september »Bestyrelsen har nu bedt generaldirektøren om at præsentere et forslag til at sikre en redaktionel selvstændighed og gensidig uafhængighed af TV-avisen og Radioavisen ved vores næste møde i september. Formålet er at forebygge, at et stort nyhedsapparat som DR ensretter hele nyhedsstrømmen. For man skal ikke glemme, at vi med DR taler om hele to tv-kanaler, fire radiokanaler, DR Online og Tekst TV«, siger Jørgen Kleener. Danskerne har én gang oplevet de negative sideeffektiver ved at have en velsmurt nyhedsmaskine som DR. Det skete, da medievirksomheden i 1999 lancerede historien om, at lykkepillen Cipramil var uden effekt. I forhold til tværgående samarbejde i DR var den en succes. Problemet var blot, at historien, som blev blæst ud af alle radio- og tv-kanaler, ikke var sand. Det er situationer som denne, Kleener gerne vil undgå - han ønsker dog ikke selv at nævne konkrete tilfælde, hvor DR er gået på kompromis med mangfoldigheden. »Det er uinteressant, hvorvidt det er sket. På den måde er det en teoretisk diskussion. Jeg mener blot, at vi betjener den danske befolkning, som betaler omkring tre milliarder kroner i licens til DR, bedst muligt med en opsplitning af redaktionerne«, siger han. Mens bestyrelsesmedlemmet Karsten Madsen (V) har udtalt, at nyhedsdirektør Lisbeth Knudsens stilling dermed er overflødig, siger Kleener, at det er et åbent spørgsmål, hvorvidt DR fortsat skal have en nyhedsdirektør. Strukturdebatten i DR har fået klare politiske overtoner, efter at flere borgerlige bestyrelsesmedlemmer har anklaget konkrete programindslag i DR for at være enten antiamerikanske eller politisk farvede til fordel for venstrefløjen. Politisk motivering I går bidrog Mogens Lykketoft (S) til den debat i en kronik i Jyllands-Posten, hvori han siger, at DR-bestyrelsens begrundelser for strukturændringen er »bevidst tilslørede«. »Men sagens realitet er klar: Reelt politisk motiverede udrensninger på ledelsesniveau skal bidrage til at ombringe uønsket kritisk journalistik«, skriver Lykketoft. Til det siger Kleener: »Jeg ved ikke, hvor Lykketoft har sine informationer fra, og jeg vil ikke ind i en polemik med ham i denne sag. Jeg kan kun sige, at jeg ikke kender til, at der skulle være partipolitiske motiver bag denne debat«. På trods af at bestyrelsens beslutning er et eklatant nederlag til generaldirektør Christian Nissen, som i 1998 opfandt enhedsstrukturen sammen med daværende bestyrelsesformand Finn Åberg (S), ønsker han ikke at udtale sig. Heller ikke Lisbeth Knudsen, som blev ansat til at samle TV-avisens og Radioavisens to store redaktioner, vil kommentere de nye vinde i DR. Medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen, Mogens Rubinstein, glæder sig til gengæld over udviklingen. »Jeg er glad for, at sagen nu bliver drøftet og for, at generaldirektøren har lagt op til at involvere medarbejderne i processen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der blandt mine kolleger er mange forskellige opfattelser af, hvor langt man skal gå i at sammenlægge to store nyhedsorganisationer«, siger Rubinstein. nina.kragh@pol.dk