Mens den diabolske musik vælter ud af orkesteret, vrider Linda Friis Christoffersen sig som en gal midt på kirkegulvet. Frem fra den 33-årige sognepræsts skød dukker et skrækindjagende ildrødt djævlehoved frem med hugtænder, sorte horn og et mere end lusket grin. Musikken kulminerer, og et slag på en gongong markerer, at nu er selveste Djævelen blevet født midt på kirkegulvet i Risbjerg Kirke i Hvidovre. Djævlefødsel Midt i debatten om, hvad man kan tillade sig inden for rammerne af den danske folkekirke, diskede menigheden i Hvidovre lørdag op med intet mindre end en djævlefødsel for åben gudstjeneste som led i musikgudstjenesten 'Den store skøge'. Seancen indeholdt også nadver, fader vor og traditionel fællessang. Og kirkegængerne tog djævleindslaget pænt. Den yngre halvdel - dem under pensionsalderen - af den næsten fyldte Hvidovrekirke rokkede med tæer og hoved til musikken, mens de ældre kirkegængere så lidt resigneret, men nysgerrigt til. Stående ovationer Efterfølgende var der stående ovationer i kirken, og selv om en 85-årig kirkegænger påpegede, at det hele var lidt højt, så var fungerende menighedsrådsformand Børge Grøn-Iversen mere end tilfreds. Risbjerg Kirke hører under biskop Lise-Lotte Rebels tilsyn. Hun fritstillede i den forgangne uge præsten Thorkild Grosbøll på grund af hans kontroversielle synspunkter på Gud. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Rebel om hendes syn på djævleseancen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce