Så glemte som kølige stewardesser i lyseblå tresseruniformer. Eller som brune keramikkrus, gildestuer og koteletter i fad. Denne lille bog om 'den lette musik' handler ikke om eksponenterne for moderne lounge, ambient og chillout, men om stjernerne, der gik forud. Om de easy listening-kunstnere og spekulanter i stemningsmusik, der hittede i 1960'erne og 1970'erne. Fra Burt Bacharach og Herb Alpert til Ole Erling og Bent Fabric. Retrovulkanen har rumlet siden midt i 1990'erne, hvor Oasisnummeret 'Wonderwall' blev et easy-hit for Mike Flowers Pops. Med dette skriftlige udbrud funderes der over den nostalgiske fascination af designet, æstetikken og den dårlige smag, der danner udgangspunktet for 1990'ernes retrobølge. Efter et par indledende manøvrer får ni stjerner tegnet deres portræt. Forfatterne er danske musikskribenter, discjockeyer og journalister. Der er valgt ud med kærlig, ikke pligtskyldig hånd, og med bidrag som Katrine Rings betragtninger over easy listening som kultur, attitude og iscenesættelse, Klaus Lynggaards opsats om bossanova-bølgen og Katrine Nyland Sørensens essay om baggrundsmusik er bogen værd at læse. Blandt biografierne er kapitlet om den tyske partykonge fra Bremen, orkesterlederen James Last, et godt eksempel at trække frem. Intet har jeg anet om mandens liv før nu. Og det på trods af hans, må man nok sige, centrale placering i moderne massekultur, bygget på et pladesalg i den tocifrede millionklasse. Men sådan må det i sagens natur være. Vi har at gøre med den dårlige smags mestre. De kunstnere, der forstod at ramme et marked, men af samme grund ikke fandt plads på finkulturens hylde, med hvad dertil hører af biografiske skildringer og akademiske analyser. Hvad det sidste angår, er tiderne ved at skifte. Bogen er ikke den samlende behandling af easy listening-musikkens historie, som undertitlen lægger op til, men den er lidt derhenad. Frem for alt giver den nogle engagerede portrætter af populærkunstnere, vi troede, vi kendte. Og så må enhver da bare elske de campede lp-covers, der i sort/hvid illustrerer bogen med et pragtopbud af køligt elegante cocktails, smukke, udfordrende kvinder og - selvfølgelig - Ole Erling ved sit orgel.