Forude venter endnu en forlænget helligdagsweekend, men hvorfor er det egentligt, vi holder fri? For at råde lidt bod på, at knap nok nogen ved, hvad pinsen står for, har Foreningen Danmarks Folkeminder udsendt en nydelig lille bog om højtiden, 'Bogen om Pinsen'. Den skal ses som en selvstændig fortsættelse af 'Bogen om Påsken', som, selv vi ugudelige dog ved, handler om Jesus. Det gør pinsen også en lille smule, men som bogens forfatter, George Nellemann, skriver så ærligt, er det ikke meget, der står om pinsen i biblen. Hebræisk høstfest?! Han røber, at det var for at fejre den jødiske fest, som på hebræisk hedder shavuot, og som var en høstfest (meget forvirrende!), at apostlene samledes i Jerusalem. Og dér blev Helligånden så udgydt over dem og den kristne pinse indstiftet. Så man kan måske sige, at pinsen er Helligåndens fest? For pinsen gennem tiderne i Danmark gælder det, som ved så mange andre kristne højtider, at den er slået sammen af noget kirkeligt og en folkelig fest, i dette tilfælde en der oprindelig hørte første maj til. Det skete i 1700 ved en kalenderreform, hvor der forsvandt 11 dage og dermed ordentlig tid til bøgens udspring. »Vi haver i dag en majbøg sat / Og den satte vi ad pinsenat«, som det hedder i en gammel majvise fra Als. Godt at bo ved hønsegård Visen og andre historiske godbidder kan man finde i George Nellemanns fine bog, der har alverdens oplysninger om den jødiske, den kristne og den folkelige pinse, herunder karnevalet, herhjemme. Bl.a. er det da godt at vide, at vinden bliver hele sommeren i det hjørne, den holder til i pinsedagene. Samt at pinseregn ikke er særlig heldig, i alle tilfælde ikke for haveejere og landbrug: den giver en tør sommer og kun lidt hø. Til gengæld skulle det være godt at bo i nærheden af en hønsegård, hvis man drømmer om ægteskab. Den, der først hører kokken gale pinsemorgen, bliver gift inden året er omme, siger et gammelt varsel.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce