København bliver byen, der på samme tid kan give et billede af arkitekten Daniel Libeskinds største og mindste arbejder. Det første findes stadig kun i skitser og modeller, det andet er ved at tage så meget form, at det formentlig kan indvies senere på året. Begge værker kan studeres i Dansk Arkitektur Center, Gl. Dok, der som det første sted uden for New York har fået Daniel Libeskinds tilladelse til at udstille planerne for hans prestigefyldte byggeri på 'Ground Zero' og genskabelsen af World Trade Center på Manhattan. Samtidig viser Dansk Arkitektur Center Daniel Libeskinds arbejde med et 'Dansk Jødisk Museum', der er placeret i den gamle del af Det Kgl. Bibliotek. Udstillingen om projektet i New York er sat sammen til Dansk Arkitektur Center, og når den dukker op her, skyldes det bl.a. arkitektens tilknytning til Danmark. Skabelsen af 'Dansk Jødisk Museum' var hans første konkrete opgave som arkitekt. »Daniel Libeskind fik sit internationale gennembrud med det jødiske museum i Berlin. Inden da var der ikke mange, der troede på ham, bortset fra nogle danskere. Hans projekter blev ofte opfattet som alt for teoretiske. Han vil gerne vise, at arkitektur er fantastisk, han bevæger sig mod det radikale og ser også symbolværdien i arkitekturen«, siger direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen. Han har kendt Daniel Libeskind siden slutningen af 1980'erne. Han har arbejdet med ham og undervist for ham, og han var en del af den gruppe, der i 1992 skaffede ham et gæsteprofessorat på Kunstakademiets Arkitektskole. Udstillingerne kan ses fra 25. juni til 11. september, der er årsdagen for terrorangrebet, der lagde World Trade Center i ruiner. Daniel Libeskind selv kommer til København i forbindelse med åbningen. Samme aften beretter han om sine arbejder ved en 'sponsor-middag'. Her skal der skaffes penge til det økonomisk trængte 'Dansk Jødisk Museum', hvis færdiggørelse har trukket ud i årevis.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








