Nu kan det snart være nok! Lad gå med, at man stjæler slik fra små børn, men at stjæle legeredskaber fra voksne - dét er simpelt hen for lavt. Bagsiden tøver derfor ikke med at opfordre sin tusindtallige læserskare til at skærpe opmærksomheden og holde øje med, om det yderst sjældne vippedyr skulle befinde sig et sted i deres nærhed. For eksempel i naboens have. Som det fremgår af billedet, er der tale om et redskab, hvormed selv en granvoksen mand kan hæve sig højt op over hverdagens fortrædeligheder. Vippedyret til voksne er udviklet af Lokale- og Anlægsfonden, der egentlig havde tænkt sig, at det skulle bruges til at aktivere danske strandgæster. Blev stjålet i april Men da prototypen blev færdig allerede til jul, syntes de kreative fondsfolk, som også står bag DGI-byen i København, at man lige så godt kunne hive dyret frem i det offentlige rum med det samme. Så de stillede instrumentet op på Luftkastellet på Christianshavn: »Forleden ville vi så foretage nogle små tekniske ændringer på prototypen og stillede med en lastbil for at hente den. Kun for at få den besked, at vippedyret skam allerede var blevet hentet i starten af april - bare ikke af os, sådan som de troede på Luftkastellet«, klager konsulent Holger Kortbek fra fonden. Han har ikke den fjerneste idé om, hvem der kan have stjålet det enestående legeredskab. Men vippedyret er ikke en ting, man lige får op under neglene, for det vejer over 300 kilo og fylder i øvrigt så meget, at det ikke kan skjules i en hvilken som helst villahave. Dusør Så giv straks Politiken et praj, hvis du ser naboen komme flyvende op over ligusterhækken på en mistænkelig måde. Lokale- og Anlægsfonden udlover skam også en dusør: Henvendelser, der bringer vippedyret til veje, vil blive belønnet med fondens seks bøger i skriftrækken om udviklingen af kultur- og fritidsfaciliteter i Danmark. Eller en dag i Tivoli med indgangsbilletter og turpas for to personer, hvis man af en eller anden grund skulle foretrække det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år







