Den 28-årige dragqueen Thomas Bickham vandt reality-programmet Big Brother V.I.P. på TvDanmark og blev dermed 500.000 kroner rigere. Siden starten af marts har seerne været fluer på væggen og set hvordan 13 mere eller mindre kendte danskerere har kæmpet om førstepræmien på den halve million. Kåret af seerne Afgørelsen var lagt i hænderne på seerne, der via en sms-afstemning kårede den 28-årige Thomas Bickham som vinder foran de to øvrige finalister 35-årige Pil Kragenskjold, der også deltog i den første udgave af programmet, og den 32-årige musiker og tidligere Melodi Grand Prix-vinder Michael Teschl. Thomas Bickham optræder som dragqueen og har tidligere arbejdet som frisør, tøjdesigner og make up-artist. Kendte deltagere Big Brother V.I.P. var TvDanmarks forsøg på at puste nyt liv i tv-konceptet ved at bruge deltagere, der i forvejen var kendt af seerne. Blandt de øvrige deltagere var blandt andre skuespiller Brigitte Nielsen - tidligere Stallone -, næstformand i Dansk Folkepartis Ungdom Morten Messerschmidt og prædikanten Moses Hansen. Tv-stationen havde stor succes med programmet, da det blev sendt første gang i 2001, men seerne svigtede opfølgningen, hvor deltagerne også var "almindelige" danskere. Stort underskud Selv om Big Brother V.I.P. heller ikke har levet op til tidligere programmers seertal er tv-stationen gået igang med at planlægge en ny omgang af programmet, der skal sendes til efteråret. Og seersucces er der brug for. Selskabet bag TvDanmark, SBS Broadcasting, driver 12 tv- og 20 radiostationer og fik i 2002 et underskud på 35,7 mio. euro. I 2001 var underskuddet 113 mio. euro.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk







