Selskabet Lions Gate Films sikrede sig natten til fredag distributionsrettighederne i USA og den engelsktalende del af Canada til Zentropas og Lars von Triers 'Dogville', der er en af favoritterne til at vinde hovedprisen, De Gyldne Palmer, ved festivalen i Cannes. »Alene denne kontrakt giver os et tocifret millionbeløb i danske kroner«, fortæller Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, til Ritzau. Selskabet har aldrig før solgt så meget i Cannes. Det skyldes ikke mindst, at Per Flys 'Arven' blev afsat til langt flere lande, end nogen havde turdet håbe på. Ukendt pris Det kostede 85 mio. kr. at lave 'Dogville', og som et led i finansieringen var den allerede solgt til en række lande, før indspilningerne startede i studierne i Trollhättan i Sverige. Under festivalen i Cannes lykkedes det for Zentropas salgsselskab, Trust Film Sales, at få afsat filmen til det tyske og det britiske marked. Kontrakten med Lions Gate Films sikrer filmens overskud, også selv om det endnu er umuligt at vurdere, hvor meget der i den sidste ende havner i Zentropas kasse. Heftig interesse for 'Dogville' »Lars von Trier har skabt en brilliant, tankevækkende lignelse om tolerance, grådighed, tillid og magt, med en blændende præstation af Nicole Kidman«, siger Lions Gate Films repræsentant i Cannes, Tom Ortenberg, til det britiske nyhedsbureau Reuters. Forud for kontrakten blev sikret er gået et par dage med omfattende forhandlinger, fordi interessen for 'Dogville' har været enorm. Filmen er spået rigtig gode chancer for at løbe med de prestigefyldte palmer. Selskaber som Paramount Classics, United Artists, Miramax var interesseret, men det blev altså Lions Gate Films, der sikrede sig opgaven. »Vi så filmen i begyndelsen af ugen, og blev straks forelsket i den. Der har været så mange, der var interesserede i at få fat i filmen, at det har taget nogle dage at få kontrakten, men jeg mener, at det er en af de vigtigste film Lions Gate nogensinde har erhvervet sig«, siger Tom Ortenberg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







