Langt væk fra det pulserende og hektiske liv i centrum af Cannes gav den danske filminstruktør Lars von Trier i går svar på tiltale efter den stærke kritik, som amerikanske journalister og anmeldere har rettet mod hans film 'Dogville' for at være anti-amerikansk. Ikke ude efter Bush Afslappet og med en herlig udsigt til Middelhavet fra en strandpavillon på det fornemme Hotel Du Cap afviste Lars von Trier, at han specielt har været ude med riven mod USA eller præsident Bush. »Historien i min film om ondskab og godhed har intet at gøre med USA. Den historie kunne foregå i alle andre lande, og jeg har faktisk fortalt den i alle mine film. Men det er rigtigt, at den foregår i USA og reflekterer mit syn på det land. Og jeg er da også meget kritisk over for amerikansk politik - hvilket i øvrigt også mange menige amerikanere er - men det er jeg også over for danske politikere. Problemet er blot, at når man som i USA har så stor magt, så har man en forpligtelse til at tænke sig ekstra godt om. Og det kniber det med«, lød det fra Lars von Trier. International opmærksomhed I løbet af dagen måtte Lars von Trier gang på gang svare på spørgsmål om sin USA-kritik fra de flere busfulde journalister, der tog den lange tur ud til Hotel Du Cap for at få ord fra den danske instruktør, der endnu engang har formået - både på den ene og anden måde - at skabe international opmærksomhed omkring sig og sine film. Hans private diplomatiske krise med USA kommer dog kommercielt set på et noget dårligt tidspunkt. Mens 'Dogville' er solgt til stort set resten af verden, mangler stadig USA (og Storbritannien). Det forhandles der om i disse dage i Cannes. Til gengæld kan Lars von Trier glæde sig over, at de første meget positive reaktioner fra andre landes anmeldere på hans film også har holdt til, at anmelderne skulle skrive ordene til deres aviser og filmmagasiner. I filmmagasinet Screen International giver ti anmeldere fra hele verden, herunder Bo Green Jensen fra Weekend Avisen, dagligt deres bud på, hvad filmene i konkurrenceprogrammet er værd, og her fører 'Dogville' klart i kampen om filmfestivalens førstepris, Guldpalmen. Fire af anmelderne, bl.a. Bo Green Jensen, giver den topkarakter, mens kun én anmelder, fra Israel, giver den fingeren og karakteriserer den som dårlig. Og så lige en korrektion i denne forbindelse. Vi skrev i går, at den britiske avis The Guardians anmelder Derek Malcom karakteriserede 'Dogville' som en halvgod film. Det er forkert. Han bedømmer den som god. Stor stjerne I Frankrig har Lars von Trier altid haft en stor stjerne, og det afspejles da også klart i filmmagasinet 'Le Film Francais', der også dagligt indsamler bedømmelser fra 15 franske medier. 'Dogville' er også her suverænt på førstepladsen i forhold til de film, der indtil nu har været vist på festivalen. Seks medier, herunder Observateur og Le Parisien mener, at den skal have Guldpalmen. Amerikanerne er dog ikke kommet på bedre tanker. Hovedanmelderen i verdens mest indflydelsesrige filmmagasin Variety, Todd McCarthy, fortsætter, hvor kollegaen David Stratton slap i går og karakteriserer filmen som et slag mod USA med en dunkel æstetik, en uinspireret til tider ganske forfærdelig dialog, der for det meste afleveres i en monoton mumlen, og med nogle skuespillere, der overlever mere i kraft af deres egen personlighed end af nogen dybde i deres skrevne figurer. Og så slutter Todd McCarthy med denne svada: »Med den konstruerede historie om en mishandlet kvinde, der selv er en udspekuleret rad, anklager von Trier et land, der har tiltrukket og åbnet muligheder for flere mennesker end noget andet land, for at være uegnet for mennesker at bo i. Forstå det, hvem der kan«.