SF vil have den planlagte privatisering af TV 2 sendt til folkeafstemning. Partiets gruppeformand, Aage Frandsen, inviterede på SF's landsmøde i Odense Socialdemokraterne, de radikale og Enhedslisten til at være med til at få loven til folkeafstemning. »Når Folketinget har vedtaget loven, og det sker i næste uge, kan 60 folketingsmedlemmer med deres underskrifter senest fem dage efter vedtagelsen kræve den sendt til folkeafstemning«, siger Aage Frandsen. 'Niveauet kan ikke holdes efter privatisering' »TV 2 er ikke altid imponerende, men det er en public service-kanal, og den kvalitet kan man ikke opretholde efter en privatisering«. SF har 12 mandater i Folketinget, og selv med støtte fra Enhedslistens 4 er der langt op til de nødvendige 60 underskrifter. S afviser ikke Forslagets skæbne afhænger derfor af Socialdemokraterne, hvis ordfører Mette Frederiksen ikke på forhånd afviser det: »En folkeafstemning om TV 2 kan godt legitimeres«, siger Mette Frederiksen til Politiken. Hun har personligt sympati for tanken og vil diskutere den med folketingsgruppen. En afstemning er 'nu et stort apparat' »Privatiseringen af TV 2 er en meget voldsom kulturpolitisk ændring. TV 2 er sammen med DR en central institution i vores offentlige debat«. Socialdemokraterne er meget stærk modstander af privatiseringen, men »en folkeafstemning er nu et stort apparat«. R siger nej De radikale vil ikke være med. »Vi diskuterede det i gruppen efter førstebehandling af lovforslaget og synes ikke, det er en god idé«, siger partiets medieordfører, Naser Khader. »Vores problem er, at vi ikke principielt er mod privatisering, men utilfredse med det grundlag, TV 2 privatiseres på. Det vil være svært at gøre det til et ja-nej-spørgsmål ved en folkeafstemning«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen